Job 41
1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
“Wobɛtumi de darewa atwe ɔdɛnkyɛmmirampɔn anaa wobɛtumi de ahoma akyekyere ne tɛkrɛma?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
Wobɛtumi de ahoma afa ne hwenemu, anaasɛ wobɛtumi de darewa asɔ nʼapantan mu?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Ɔbɛkɔ so asrɛ wo sɛ hunu no mmɔbɔ anaa? Ɔne wo bɛkasa brɛoo?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Ɔbɛpene ne wo ayɛ apam ama wode no ayɛ wʼakoa afebɔɔ anaa?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
Wobɛtumi de no ayɛ ayɛmmoa te sɛ anomaa anaa wobɛtumi asa no ahoma de no ama wo mmammaa?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
Adwadifoɔ bɛpɛ sɛ wobɛtɔ no de no adi dwa anaa?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
Wobɛtumi de mpea awowɔ ne wedeɛ mu anaasɛ wode mpataa pɛmɛ bɛwowɔ ne tiri ho?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Wode wo nsa ka no a, wobɛkae sɛdeɛ ɔbɛwoso ne ho, enti worenyɛ saa bio!
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Ɛkwan biara nni hɔ a wobɛfa so akye no; ani a ɛbɔ ne so kɛkɛ no ma nnipa dwodwo.
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
Obiara ntumi nsi ne bo nhwanyane no. Afei hwan na ɔbɛtumi ne me adi asie?
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
Hwan na mede no ka a ɛsɛ sɛ metua? Biribiara a ɛhyɛ ɔsoro ase wɔ me.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
“Me werɛ remfiri sɛ mɛka nʼakwaa, nʼahoɔden ne ne bɔberɛ fɛfɛ no ho asɛm.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
Hwan na ɔbɛtumi aworɔ ne ho nwoma, na hwan na ɔde nnareka bɛkɔ ne ho?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
Hwan na ɔbɛtumi abue nʼapantan, a ɛse a ɛyɛ hu ayɛ no ma no?
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
Nʼakyi wɔ abona a ɛsesa soɔ, ɛpipi so a ɛkwan nna mu koraa;
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
sɛdeɛ ɛpipi so fa no enti, mframa biara mfa ntam.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
Ɛtoatoa mu dendeenden a emu ntumi ntete.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
Sɛ ɔnwansi a, ɛtete ogya; nʼaniwa aba te sɛ ahemadakye hann.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
Egyatɛn turi firi nʼanom na nsramma turituri firi mu.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
Wisie tene firi ne hwene mu te sɛ ɛsɛn a ɛsi ogya soɔ.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
Nʼahomeɛ ma gyabidie ano sɔ, na egyadɛreɛ tu firi nʼanom.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
Ne kɔn mu wɔ ahoɔden ankasa; wɔn a wɔhunu no no abasa mu tu.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
Ne wedeɛ a abubu agu soɔ no yɛ peperee; ayɛ pemee a ɛnkeka ne ho.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
Ne koko so yɛ dene sɛ ɔbotan; ɛyɛ dene sɛ ayuoyammoɔ.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
Sɛ ɔsɔre a, ahoɔdenfoɔ bɔ huboa; sɛ ɔporo ne ho a, wɔdwane.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
Akofena wɔ no a, ɛnka no, pea, pɛmɛ ne agyan nso saa ara.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
Ɔfa dadeɛ sɛ wira bi na kɔbere mfrafraeɛ te sɛ dua a awuo bi ma no.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
Agyan mma no nnwane; ahwimmoɔ mu aboa yɛ ntɛtɛ ma no.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
Aporibaa te sɛ ɛserɛ wɔ nʼani so; na ɔsere pɛmɛ nnyegyeɛ.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
Abon a ano yɛ nnam tuatua ne yafunu so. Ɔtwe ne ho ase wɔ fam fa atɛkyɛ mu a, ɛyiyi akam.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
Ɔma ebunu mu huru sɛ nsuo a ɛwɔ ɛsɛn mu na ɔnunu ɛpo mu sɛ sradeɛ a ɛwɔ kukuo mu.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
Deɛ ɔbɛfa no, ɛhɔ nsuo no pa yerɛyerɛ; na obi bɛsusu sɛ ɛpo bunu adane ayɛ dwono.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
Biribiara a ɛwɔ asase so ne no nsɛ. Ɔyɛ abɔdeɛ a ɔnsuro hwee.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
Ɔmmu wɔn a wɔyɛ ahantan no mu biara; ɔyɛ wɔn a wɔyɛ ahomasoɔ no nyinaa so ɔhene.”
