< Job 41 >
1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
¿Puedes tú sacar con un anzuelo el cocodrilo, atar con una cuerda su lengua?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
¿Pondrás una soga en su nariz, y perforarás con garfio su quijada?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
¿Se acercará a ti con palabras sumisas o te hablará con lisonjas?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
¿Hará un pacto contigo para que lo tomes como esclavo perpetuo?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
¿Jugarás con él como con un pájaro? ¿Lo atarás para entretener a tus niñas?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
¿Los comerciantes harán negocio por él? ¿Lo cortarán en trozos entre los mercaderes?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
¿Podrás abrirle el cuero con lancetas, o su cabeza con arpones?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Pon tu mano sobre él. Recuerda la batalla con él. No lo volverás a hacer.
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Ciertamente la esperanza de esta pelea queda frustrada. Un hombre desfallece con solo verlo.
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
Nadie se atreve a despertarlo. ¿Entonces quién puede estar en pie delante de Mí?
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
¿Quién me dio primero a Mí, para que Yo le restituya? Todo lo que hay debajo del cielo es mío.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
No guardaré silencio acerca de sus miembros, ni de su gran fuerza ni de su excelente figura.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
¿Quién levanta la primera capa de su envoltura y penetra a través de su doble coraza?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
¿Quién abre la parte posterior de su boca rodeada de dientes espantosos?
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
Sus fuertes escamas son su orgullo, cerradas entre sí como firme sello,
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
tan unidas la una con la otra que ni el aire pasa entre ellas.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
Están soldadas, cada una a su vecina, trabadas entre sí, no se pueden separar.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
Su estornudo lanza destellos de luz. Sus ojos son como los párpados de la aurora.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
De la parte posterior de su boca salen llamaradas y se escapan centellas de fuego.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
De sus fosas nasales sale vapor como el de una olla que hierve al fuego.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
Su aliento enciende los carbones. Salen llamaradas de las partes posteriores de su boca.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
En su nuca se asienta la fuerza. Ante él cunde el terror.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
Los pliegues de su carne son compactos. Están firmes en él y no se mueven.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
Su corazón es duro como la piedra, como la piedra inferior de un molino.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
Cuando se levanta, tiemblan los valientes, y por el quebrantamiento, retroceden.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
La espada no lo alcanza, ni la lanza, ni la lanceta, ni la flecha, ni la lanza arrojadiza.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
Para él el hierro es como pasto, y el bronce, madera carcomida.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
No lo ahuyentan las flechas. Las piedras de la honda le son como rastrojo.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
Los garrotes le son como hojarasca. Se burla del brillo del arma arrojadiza.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
Por debajo tiene conchas puntiagudas, se extiende como un trillo sobre el lodo.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
Hace lo profundo del mar hervir como una olla. Lo convierte como una olla de ungüento.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
Detrás de él brilla una estela de agua como barba encanecida.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
Nada hay semejante a él sobre la tierra. Fue hecho exento de temor.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
Menosprecia todo lo elevado. Es rey de todos los hijos del orgullo.