< Job 41 >
1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
“¿Puedes sacar al Leviatán con un anzuelo? o presionar su lengua con una cuerda?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
¿Puedes poner una cuerda en su nariz, o atravesar su mandíbula con un gancho?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Te hará muchas peticiones, ¿o te hablará con palabras suaves?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Hará un pacto con vosotros, para que lo tomes por siervo para siempre?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
¿Jugarás con él como con un pájaro? ¿O lo atarás para tus chicas?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
¿Los comerciantes harán un trueque por él? ¿Lo repartirán entre los comerciantes?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
Puede llenar su piel con hierros de púas, o su cabeza con lanzas de pescado?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Pon tu mano sobre él. Recuerda la batalla, y no lo hagas más.
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
He aquí que la esperanza de él es vana. ¿No se abatirá uno incluso al verlo?
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
Nadie es tan feroz que se atreva a agitarlo. ¿Quién es, pues, el que puede presentarse ante mí?
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
¿Quién me ha dado primero, para que yo le pague? Todo bajo el cielo es mío.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
“No guardaré silencio sobre sus miembros, ni su poderosa fuerza, ni su buena contextura.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
¿Quién puede despojarse de su prenda exterior? ¿Quién se acercará a sus fauces?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
¿Quién puede abrir las puertas de su rostro? Alrededor de sus dientes está el terror.
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
Las fuertes escamas son su orgullo, encerrados juntos con un cierre hermético.
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
Uno está tan cerca de otro, que ningún aire pueda interponerse entre ellos.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
Están unidos entre sí. Se pegan entre sí, de modo que no se pueden separar.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
Su estornudo hace brillar la luz. Sus ojos son como los párpados de la mañana.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
De su boca salen antorchas ardientes. Saltan chispas de fuego.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
De sus fosas nasales sale un humo, como de una olla hirviendo sobre un fuego de cañas.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
Su aliento enciende las brasas. Una llama sale de su boca.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
Hay fuerza en su cuello. El terror baila ante él.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
Las escamas de su carne están unidas. Son firmes con él. No se pueden mover.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
Su corazón es firme como una piedra, sí, firme como la piedra de molino inferior.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
Cuando se levanta, los poderosos tienen miedo. Se retiran ante su paliza.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
Si uno lo ataca con la espada, no puede prevalecer; ni la lanza, ni el dardo, ni el asta puntiaguda.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
Cuenta el hierro como paja, y el bronce como la madera podrida.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
La flecha no puede hacerle huir. Las piedras de la honda son como la paja para él.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
Los palos se cuentan como rastrojos. Se ríe de las prisas de la jabalina.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
Sus partes inferiores son como alfareros afilados, dejando un rastro en el barro como un trineo.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
Hace que lo profundo hierva como una olla. Hace que el mar sea como un bote de pomada.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
Hace brillar un camino tras él. Se diría que el profundo tiene el pelo blanco.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
En la tierra no hay nada igual, que se hace sin miedo.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
Él ve todo lo que es alto. Es el rey de todos los hijos de la soberbia”.