< Job 41 >

1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
Poderás tirar com anzol o leviathan? ou ligarás a sua língua com a corda?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
Podes pôr um junco no seu nariz? ou com um espinho furarás a sua queixada?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Porventura multiplicará muitas suplicações para contigo? ou brandamente falará?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Fará ele concertos contigo? ou o tomarás tu por escravo para sempre?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
Brincarás com ele, como com um passarinho? ou o atarás para tuas meninas?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
Os teus companheiros farão dele um banquete? ou o repartirão entre os negociantes?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
Encherás a sua pele de ganchos? ou a sua cabeça com arpéos de pescadores?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Põe a tua mão sobre ele, lembra-te da peleja, e nunca mais tal intentarás.
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Eis que a sua esperança falhará: porventura também à sua vista será derribado?
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
Ninguém há tão atrevido, que a desperta-lo se atreva: quem pois é aquele que ousa pôr-se em pé diante de mim
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
Quem me preveniu, para que eu haja de retribuir-lhe? pois o que está debaixo de todos os céus é meu.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
Não calarei os meus membros, nem a relação das suas forças, nem a graça da sua formação.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
Quem descobriria a superfície do seu vestido? quem entrará entre as suas queixadas dobradas?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
Quem abriria as portas do seu rosto? pois em roda dos seus dentes está o terror.
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
As suas fortes escamas são excelentíssimas, cada uma fechada como com selo apertado.
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
Uma à outra se chega tão perto, que nem um assopro passa por entre elas.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
Umas às outras se apegam: tanto se travam entre si, que não se podem separar.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
Cada um dos seus espirros faz resplandecer a luz, e os seus olhos são como as pestanas da alva.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
Da sua boca saem tochas: faiscas de fogo arrebentam dela.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
Dos seus narizes procede fumo, como de uma panela fervente, ou de uma grande caldeira.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
O seu hálito faria incender os carvões: e da sua boca sai chama.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
No seu pescoço pousa a força: perante ele até a tristeza salta de prazer.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
Os músculos da sua carne estão pegados entre si: cada um está firme nele, e nenhum se move.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
O seu coração é firme como uma pedra e firme como parte da mó de baixo.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
Levantando-se ele, tremem os valentes: em razão dos seus abalos se purificam.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
Se alguém lhe tocar com a espada, essa não poderá penetrar, nem lança, dardo ou couraça.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
Ele reputa o ferro por palha, e o cobre por pau podre.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
A seta o não fará fugir: as pedras das fundas se lhe tornam em rastolho.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
As pedras atiradas estima como arestas, e ri-se do brandir da lança.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
Debaixo de si tem conchas ponteagudas: estende-se sobre coisas ponteagudas como na lama.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
As profundezas faz ferver, como uma panela: torna o mar como quando os unguentos fervem.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
Após ele alumia o caminho: parece o abismo tornado em brancura de cãs.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
Na terra não há coisa que se lhe possa comparar, pois foi feito para estar sem pavor.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
Todo o alto vê: é rei sobre todos os filhos de animais altivos.

< Job 41 >