Job 41
1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
なんぢ鈎をもて鱷を釣いだすことを得んや その舌を糸にひきかくることを得んや
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
なんぢ葦の繩をその鼻に通し また鈎をその齶に衝とほし得んや
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
是あに頻になんぢに願ふことをせんや 柔かになんぢに言談んや
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
あに汝と契約を爲んや なんぢこれを執て永く僕と爲しおくを得んや
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
なんぢ鳥と戲むるる如くこれとたはむれ また汝の婦人等のために之を繋ぎおくを得んや
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
また漁夫の社會これを商貨と爲して商賣人の中間に分たんや
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
なんぢ漁叉をもてその皮に滿し 魚矛をもてその頭を衝とほし得んや
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
手をこれに下し見よ 然ばその戰鬪をおぼえて再びこれを爲ざるべし
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
視よその望は虚し 之を見てすら倒るるに非ずや
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
何人も之に激する勇氣あるなし 然ば誰かわが前に立うる者あらんや
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
誰か先に我に與へしところありて我をして之に酬いしめんとする者あらん 普天の下にある者はことごとく我有なり
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
我また彼者の肢體とその著るしき力とその美はしき身の構造とを言では措じ
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
誰かその外甲を剥ん 誰かその雙齶の間に入ん
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
誰かその面の戸を開きえんや その周圍の齒は畏るべし
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
その並列る鱗甲は之が誇るところ その相闔たる樣は堅く封じたるがごとく
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
此と彼とあひ接きて風もその中間にいるべからず
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
一々あひ連なり堅く膠て離すことを得ず
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
嚔すれば即はち光發す その目は曙光の眼瞼(を開く)に似たり
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
その口よりは炬火いで火花發し
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
その鼻の孔よりは煙いできたりて宛然葦を焚く釜のごとし
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
その氣息は炭火を爇し 火燄その口より出づ
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
力氣その頸に宿る 懼るる者その前に彷徨まよふ
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
その肉の片は密に相連なり 堅く身に着て動かす可らず
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
その心の堅硬こと石のごとく その堅硬こと下磨のごとし
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
その身を興す時は勇士も戰慄き 恐怖によりて狼狽まどふ
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
劍をもて之を撃とも利ず 鎗も矢も漁叉も用ふるところ無し
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
是は鐡を見ること稿のごとくし銅を見ること朽木のごとくす
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
弓箭もこれを逃しむること能はず 投石機の石も稿屑と見做る
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
棒も是には稿屑と見ゆ 鎗の閃めくを是は笑ふ
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
その下腹には瓦礫の碎片を連ね 泥の上に麥打車を引く
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
淵をして鼎のごとく沸かへらしめ 海をして香油の釜のごとくならしめ
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
己が後に光る道を遺せば淵は白髮をいただけるかと疑がはる
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
地の上には是と並ぶ者なし 是は恐怖なき身に造られたり
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
是は一切の高大なる者を輕視ず 誠に諸の誇り高ぶる者の王たるなり
