< Job 41 >

1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
Trarrai tu fuori il leviatan con l'amo, O con una fune che tu gli avrai calata sotto alla lingua?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
Gli metterai tu un uncino al muso? Gli forerai tu le mascelle con una spina?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Userà egli molti preghi teco? Ti parlerà egli con lusinghe?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Patteggerà egli teco, Che tu lo prenda per servo in perpetuo?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
Scherzerai tu con lui, come con un uccello? E lo legherai tu [con un filo, per darlo] alle tue fanciulle?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
I compagni ne faranno essi un convito? Lo spartiranno essi fra i mercatanti?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
Gli empirai tu la pelle di roncigli, E la testa di raffi da pescare?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Pongli pur la mano addosso, Tu non ricorderai mai più la guerra.
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Ecco, la speranza di [pigliar]lo è fallace; Anzi [l'uomo] non sarà egli atterrato, [solo] a vederlo?
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
Non [vi è] alcuno [così] feroce, che ardisca risvegliarlo; E chi potrà presentarsi davanti a me?
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
Chi mi ha prevenuto [in darmi cosa alcuna?] ed io gliela renderò; [Quello che è] sotto tutti i cieli è mio.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
Io non tacerò le membra di quello, Nè ciò ch'è delle [sue] forze, nè la grazia della sua disposizione.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
Chi scoprirà il disopra della sua coverta? Chi verrà [a lui] con le sue doppie redini?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
Chi aprirà gli usci del suo muso? Lo spavento [è] d'intorno a' suoi denti.
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
I [suoi] forti scudi [sono] una cosa superba; [Son] serrati strettamente [come con] un suggello.
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
L'uno si attiene all'altro, Talchè il vento non può entrar per entro.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
Sono attaccati gli uni agli altri, ed accoppiati insieme, E non possono spiccarsi l'uno dall'altro.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
I suoi starnuti fanno sfavillar della luce, E i suoi occhi [son] simili alle palpebre dell'alba.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
Della sua gola escono fiaccole, Scintille di fuoco ne sprizzano.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
Delle sue nari esce un fumo, Come d'una pignatta bollente, o [d]'una caldaia.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
L'alito suo accende i carboni, E fiamma esce della sua bocca.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
La possa alberga nel suo collo, E la doglia tresca davanti a lui.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
Le polpe della sua carne son compresse; Egli ha [la carne] addosso soda, e non tremola punto.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
Il cuor suo [è] sodo come una pietra, E massiccio come un pezzo della [macina] disotto.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
I più forti e valenti hanno paura di lui, quando egli si alza; [E] si purgano de' lor peccati, per lo gran fracasso.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
Nè la spada di chi l'aggiunger[à] potrà durare, Nè l'asta, nè lo spuntone, nè la corazza:
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
Egli reputa il ferro per paglia, E il rame per legno intarlato.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
La saetta non lo farà fuggire; Le pietre della frombola si mutano inverso lui in istoppia.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
Gli ordigni son da lui riputati stoppia; Ed egli si beffa del vibrare dello spuntone.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
[Egli ha] sotto di sè de' testi pungenti; Egli striscia [come] una trebbia di ferro in sul pantano.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
Egli fa bollire il profondo mare come una caldaia; Egli rende il mare simile a una composizione d'unguentaro.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
Egli fa rilucere dietro a sè un sentiero, [E] l'abisso pare canuto.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
Non [vi è] alcuno animale in su la terra che gli possa essere assomigliato, Che sia stato fatto [per esser] senza paura.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
Egli riguarda ogni cosa eccelsa, [Ed è] re sopra tutte le più fiere belve.

< Job 41 >