Job 41
1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
“Àte ŋu atsɔ ƒu aɖe lo le tɔ me alo atsɔ ka abla eƒe aɖe ɖe nu me nɛa?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
Àte ŋu ade ka ŋɔti me nɛ alo atsɔ ƒu aŋɔ eƒe glã?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Anɔ kukuɖeɖe na wò dzi ɖaa be nàkpɔ nublanui nɛa? Aƒo nu na wò kple gbe blewua?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Awɔ ɖoɖo kpli wò be nàkplɔe wòanye wò kluvi le eƒe agbe me katã?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
Àte ŋu amlae abe xevi ene alo atsɔe ada ɖe avɔ dzi na viwò nyɔnuviwoa?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
Ɖe asitsalawo atsɔ woƒe adzɔnuwo aɖɔliia? Ɖe woamae ɖe asitsalawo domea?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
Àte ŋu atsɔ gaƒliwo aŋɔ eƒe ŋutigbalẽ alo atsɔ akplɔ atɔ eƒe ta?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Ne èka asi eŋuti la, àɖo ŋku avuwɔwɔ si yi edzi la dzi eye madzro wò be nàgawɔe o!
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Mɔkpɔkpɔ be yeate ŋu aɖu edzi nye beble elabena ne èkpɔe teti gɔ̃ hã la, ŋɔ adzi wò.
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
Ame aɖeke medzi ŋɔ de enu ne wòanyɔe o. Ekema ame kae ate ŋu anɔ te ɖe nunye?
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
Ame kae tre nu nanam bena maɖo eteƒe nɛ mahã? Nu sia nu si le ɣea te la nye tɔnye.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
“Nyemagbe nuƒoƒo le eƒe ata, abɔ, eƒe ŋusẽ kple eƒe nɔnɔme dzeani la ŋu o.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
Ame ka ate ŋu aɖe awu si wòdo ɖe edzi la le eŋu? Ame ka ate ŋu ado ɖe egbɔ kple gaƒli?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
Ame ka ate ŋu ake eƒe nu, nu si me aɖuwo katã kpe ɖe wo nɔewo nu le kple vɔvɔ̃?
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
Akpoxɔnuwo ɖo ɖe eƒe dzimegbe eye woɖo ɖe wo nɔewo nu,
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
ɖe sia ɖe lé ɖe nɔvia ŋu ale gbegbe be, ya gɔ̃ hã mate ŋu ato wo dome o.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
Wolé ɖe wo nɔewo ŋu sesĩe, woku ɖe wo nɔewo ŋu ale gbegbe be, womate ŋu ama wo dome o.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
Eƒe nyenye kea dzo miamiamia eye eƒe ŋkuwo le abe ŋdi ƒe kekeli ene.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
Dzoxiwo dona tso eƒe nu me, eye nenema kee nye dzo ƒe aɖewo hã.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
Dzudzɔ dona le eƒe ŋɔtime abe ale si tsize si woɖo aƒladzo dzi la fiena tua dzudzɔe ene.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
Eƒe gbɔgbɔ dea dzo aka me eye dzo bibi dona tso eƒe nu me.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
Ŋusẽ le eƒe kɔ me eye dɔmedzoe le eŋgɔ.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
Eƒe ayi mlɔ wo nɔewo dzi eye wolé ɖe wo nɔewo ŋu sesĩe, ale be womate ŋu afoe ɖa o.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
Eƒe akɔta do akpa abe kpe ene eye wòsẽ abe te si dzi wotua nu le la ene.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
Ne etso la, ŋɔ dzia ŋusẽtɔwo gɔ̃ hã eye wogbugbɔna ɖe megbe ne wose eƒe afɔzi wògbɔna.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
Yi si kaa eŋu la mewɔa nanekee o, nenema kee nye akplɔ, aŋutrɔ kple akplɔ nuɖekɛ.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
Gayibɔ le nɛ abe gbe ƒuƒu ene eye akɔbli le abe ati si nyunyɔ la ene.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
Mesina le aŋutrɔwo nu o eye akafokpewo le nɛ abe blitsro ene.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
Kpo le nɛ abe gbe ƒuƒu ene eye ne yi le gbe dom la, eɖia kokoe nɛ.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
Eƒe dɔme le abe ze gbagbã dzaglidzagliwo ene eye woɖea fli ɖe ba me abe luƒomɔ ene.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
Enana gogloƒewo fiena wlɔwlɔwlɔ abe aŋɔɖaze ene eye wòblua atsiaƒu me abe amiɖaze me blum wole ene.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
Egblẽa mɔ si le dzo dzam la ɖe emegbe eye wòtrɔa atsiaƒu wòzua futukpɔ ɣi, ale nàbu be atsiaƒua ɖe wòƒo wɔ ene.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
Naneke mele anyigba dzi sɔ kplii o, enye nuwɔwɔ si mevɔ̃a naneke o.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
Eklẽa ŋku ɖe nu siwo katã doa wo ɖokui ɖe dzi eye wònye fia ɖe nu siwo katã dana la dzi.”
