< Job 41 >

1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
Canst thou draw out leviathan with a fish-hook? or press down his tongue with a cord?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
Canst thou put a ring into his nose? or bore his jaw through with a hook?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Will he make many supplications unto thee? or will he speak soft words unto thee?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Will he make a covenant with thee, that thou shouldest take him for a servant for ever?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
Wilt thou play with him as with a bird? Or wilt thou bind him for thy maidens?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
Will the bands of fishermen make a banquet of him? Will they part him among the merchants?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
Canst thou fill his skin with barbed irons? or his head with fish-spears?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Lay thy hand upon him; think upon the battle, thou wilt do so no more.
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Behold, the hope of him is in vain; shall not one be cast down even at the sight of him?
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
None is so fierce that dare stir him up; who then is able to stand before Me?
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
Who hath given Me anything beforehand, that I should repay him? Whatsoever is under the whole heaven is Mine.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
Would I keep silence concerning his boastings, or his proud talk, or his fair array of words?
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
Who can uncover the face of his garment? Who shall come within his double bridle?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
Who can open the doors of his face? Round about his teeth is terror.
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
His scales are his pride, shut up together as with a close seal.
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
One is so near to another, that no air can come between them.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
They are joined one to another; they stick together, that they cannot be sundered.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
His sneezings flash forth light, and his eyes are like the eyelids of the morning.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
Out of his mouth go burning torches, and sparks of fire leap forth.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
Out of his nostrils goeth smoke, as out of a seething pot and burning rushes.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
His breath kindleth coals, and a flame goeth out of his mouth.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
In his neck abideth strength, and dismay danceth before him.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
The flakes of his flesh are joined together; they are firm upon him; they cannot be moved.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
His heart is as firm as a stone; yea, firm as the nether millstone.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
When he raiseth himself up, the mighty are afraid; by reason of despair they are beside themselves.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
If one lay at him with the sword, it will not hold; nor the spear, the dart, nor the pointed shaft.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
He esteemeth iron as straw, and brass as rotten wood.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
The arrow cannot make him flee; slingstones are turned with him into stubble.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
Clubs are accounted as stubble; he laugheth at the rattling of the javelin.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
Sharpest potsherds are under him; he spreadeth a threshing-sledge upon the mire.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
He maketh the deep to boil like a pot; he maketh the sea like a seething mixture.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
He maketh a path to shine after him; one would think the deep to be hoary.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
Upon earth there is not his like, who is made to be fearless.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
He looketh at all high things; he is king over all the proud beasts.

< Job 41 >