< Job 41 >

1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
Canst thou drawe out Liuiathan with an hooke, and with a line which thou shalt cast downe vnto his tongue?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
Canst thou cast an hooke into his nose? canst thou perce his iawes with an angle?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Will he make many prayers vnto thee, or speake thee faire?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Will hee make a couenant with thee? and wilt thou take him as a seruant for euer?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
Wilt thou play with him as with a bird? or wilt thou bynd him for thy maydes?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
Shall the companions baket with him? shall they deuide him among the marchants?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
Canst thou fill the basket with his skinne? or the fishpanier with his head?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Lay thine hand vpon him: remember the battel, and do no more so.
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Behold, his hope is in vaine: for shall not one perish euen at the sight of him?
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
None is so fearce that dare stirre him vp. Who is he then that can stand before me?
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
Who hath preuented mee that I shoulde make an ende? Al vnder heauen is mine.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
I will not keepe silence concerning his partes, nor his power nor his comely proportion.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
Who can discouer the face of his garmet? or who shall come to him with a double bridle?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
Who shall open the doores of his face? his teeth are fearefull round about.
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
The maiestie of his scales is like strog shields, and are sure sealed.
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
One is set to another, that no winde can come betweene them.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
One is ioyned to another: they sticke together, that they cannot be sundered.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
His niesings make the light to shine, and his eyes are like the eyelids of the morning.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
Out of his mouth go lampes, and sparkes of fire leape out.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
Out of his nostrels commeth out smoke, as out of a boyling pot or caldron.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
His breath maketh the coales burne: for a flame goeth out of his mouth.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
In his necke remayneth strength, and labour is reiected before his face.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
The members of his bodie are ioyned: they are strong in themselues, and cannot be mooued.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
His heart is as strong as a stone, and as hard as the nether milstone.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
The mightie are afrayd of his maiestie, and for feare they faint in themselues.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
When the sword doeth touch him, he will not rise vp, nor for the speare, dart nor habergeon.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
He esteemeth yron as strawe, and brasse as rotten wood.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
The archer canot make him flee: ye stones of the sling are turned into stubble vnto him:
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
The dartes are counted as strawe: and hee laugheth at the shaking of the speare.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
Sharpe stones are vnder him, and he spreadeth sharpe things vpon the myre.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
He maketh the depth to boyle like a pot, and maketh the sea like a pot of oyntment.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
He maketh a path to shine after him: one would thinke the depth as an hoare head.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
In the earth there is none like him: hee is made without feare.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
He beholdeth al hie things: he is a King ouer all the children of pride.

< Job 41 >