< Job 41 >

1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
Wilt thou draw out the leviathan with the hook, and press down his tongue with a cord?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
Wilt thou put a rush-rope into his nose, and pierce his jaw with a spike?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Will he make many supplications unto thee? or will he speak softly unto thee?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Will he make a covenant with thee? wilt thou take him as a bondman for ever?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
Wilt thou play with him as with a bird, and wilt thou bind him for thy maidens?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
Shall partners make traffic of him, will they divide him among merchants?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
Wilt thou fill his skin with darts, and his head with fish-spears?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Lay thy hand upon him; remember the battle, — do no more!
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Lo, hope as to him is belied: is not one cast down even at the sight of him?
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
None is so bold as to stir him up; and who is he that will stand before me?
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
Who hath first given to me, that I should repay [him]? [Whatsoever is] under the whole heaven is mine.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
I will not be silent as to his parts, the story of his power, and the beauty of his structure.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
Who can uncover the surface of his garment? who can come within his double jaws?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
Who can open the doors of his face? Round about his teeth is terror.
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
The rows of his shields are a pride, shut up together [as with] a close seal.
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
One is so near to another that no air can come between them;
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
They are joined each to its fellow; they stick together, and cannot be sundered.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
His sneezings flash light, and his eyes are like the eyelids of the morning.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
Out of his mouth go forth flames; sparks of fire leap out:
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
Out of his nostrils goeth smoke, as out of a boiling pot and cauldron.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
His breath kindleth coals, and a flame goeth out of his mouth.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
In his neck lodgeth strength, and terror danceth before him.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
The flakes of his flesh are joined together: they are fused upon him, they cannot be moved.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
His heart is firm as a stone, yea, firm as the nether [millstone].
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
When he raiseth himself up, the mighty are afraid: they are beside themselves with consternation.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
If any reach him with a sword, it cannot hold; neither spear, nor dart, nor harpoon.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
He esteemeth iron as straw, bronze as rotten wood.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
The arrow will not make him flee; slingstones are turned with him into stubble.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
Clubs are counted as stubble; he laugheth at the shaking of a javelin.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
His under parts are sharp potsherds: he spreadeth a threshing-sledge upon the mire.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
He maketh the deep to boil like a pot; he maketh the sea like a pot of ointment;
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
He maketh the path to shine after him: one would think the deep to be hoary.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
Upon earth there is not his like, who is made without fear.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
He beholdeth all high things; he is king over all the proud beasts.

< Job 41 >