< Job 41 >

1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
Can thou draw out leviathan with a fishhook, or press down his tongue with a cord?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
Can thou put a rope into his nose, or pierce his jaw through with a hook?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Will he make many supplications to thee? Or will he speak soft words to thee?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Will he make a covenant with thee, that thou should take him for a servant forever?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
Will thou play with him as with a bird? Or will thou bind him for thy maidens?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
Will the bands make traffic of him? Will they part him among the merchants?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
Can thou fill his skin with barbed irons, or his head with fish-spears?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Lay thy hand upon him. Remember the battle, and do so no more.
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Behold, the hope of him is in vain. Will not a man be cast down even at the sight of him?
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
None is so fierce that he dare stir him up. Who then is he who can stand before me?
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
Who has first given to me, that I should repay him? Under the whole heaven is mine.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
I will not keep silence concerning his limbs, nor his mighty strength, nor his goodly frame.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
Who can strip off his outer garment? Who shall come within his jaws?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
Who can open the doors of his face? Round about his teeth is terror.
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
His strong scales are his pride, shut up together like a close seal.
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
One is so near to another that no air can come between them.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
They are joined one to another. They stick together, so that they cannot be parted.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
His sneezings flash forth light, and his eyes are like the eyelids of the morning.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
Out of his mouth go burning torches, and sparks of fire leap forth.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
Out of his nostrils a smoke goes, as of a boiling pot and burning rushes.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
His breath kindles coals, and a flame goes forth from his mouth.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
In his neck abides strength, and terror dances before him.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
The flakes of his flesh are joined together. They are firm upon him. They cannot be moved.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
His heart is as firm as a stone, Yea, firm as the nether millstone.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
When he raises himself up the mighty are afraid. Because of consternation they are beside themselves.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
If a man lays at him with the sword it cannot avail, nor the spear, the dart, nor the pointed shaft.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
He counts iron as straw, and brass as rotten wood.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
The arrow cannot make him flee. Sling-stones are turned into stubble with him.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
Clubs are counted as stubble. He laughs at the rushing of the javelin.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
His underparts are like sharp potsherds. He spreads out as a threshing-wagon upon the mire.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
He makes the deep to boil like a pot. He makes the sea like a pot of ointment.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
He makes a path to shine after him. A man would think the deep to be hoary.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
Upon earth there is not his like who is made without fear.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
He beholds everything that is high. He is king over all the sons of pride.

< Job 41 >