Job 41
1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
Leviathan hah hradang hoi alawilah pawk na sawn thai han namaw, rui hoi a lai hah a kam dawk na kawm thai maw.
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
A hnawng dawk hnâpacap na pacap sak teh, Tamboung dawk laikaw na buen sak han na maw.
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Nang koe ka hei vaiteh, lawk kanemca hoi lawk a dei han na maw.
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Nang hoi lawkkamnae sak vaiteh, yungyoe okhai hanelah na la thai han na maw.
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
Tavaca patetlah ahni hoi reirei na pai han na maw. Nama e yu lah la hanelah, na pâkhi thai han na maw.
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
Na huikonaw ni ama hoi buvennae hah a sak vaiteh, hno kayawtnaw koe, ama teh a rei awh han namaw.
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
Tahroe donghmo hah a vuen dawk a kawi sak vaiteh, tanga kamannaw hah tahroe hoi a lû dawk a kawi sak thai nahoehmaw.
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
A lathueng vah a kut toung nateh, tarantuknae hah pahnim hoeh, khoeroe bout sak hanh lawi.
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
Ama tâ hane ngaihawinae hah a hrawnghrang doeh, a mithmu vah a tâ thai hoeh e ao han namaw.
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
Ama lungtho sak hanelah apihai a lungtang mahoeh. Hottelah pawiteh, apimaw ka hmalah ka kangdout thai han.
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
Kai ni ka patho hanelah apinimaw hmaloe na poe, kalvan rahim e hnocawngca pueng hah kaie seng doeh.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
A kut khok thoseh, athaonae pueng thoseh, a takthai a thaonae, a meihawinae hah ka hrawk pouh mahoeh.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
Alawilae a pho hah apinimaw a rading pouh thai han, a tamboung hru bawk hni touh kâpâbawk e hah apinimaw rek a hnai thai han.
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
Apinimaw a minhmai takhang hah a paawng thai han, takikathopounge a hânaw hah.
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
A keng dawk e a pho, a lakepnaw hah a kâoupnae naw lah a o, mitnoutnae patetlah kacakcalah khan e lah ao.
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
Buet touh hoi buet touh khikkâcat teh, a rahak dawk kahlî hai kâen thai hoeh.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
Hotnaw teh buet touh hoi buet touh koung kâkuet teh, kapek thai lah awm hoeh.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
A hâ tangawn ni angnae a tâco sak teh, a mit hah kho nueng kadai e patetlah ao.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
A kâko hoi hmaito angnae a tâco teh, hmaitali a tangpei.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
A hnawng dawk hoi hmaikhunaw a tâco teh, moi thawngnae hlaam dawk ka tangdawk e hoi, ka kang e buruk patetlah ao.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
A kâha ni hmaisaeinaw a kak teh, a pahni dawk hoi hmaito a tâco.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
A lahuen dawk thaonae ao teh, a hmalah lungmathoenae hah a len.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
A takthai hoi tharuinaw teh khakkâkuet teh, kâtahruet thai hoeh e kacakpounge lah ao.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
A lungthin teh talung patetlah a te, Cakang phawmnae a rahim lae talung patetlah a te.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
A thaw torei teh, athakaawme taminaw ni a taki awh, a thao e a taki awh dawkvah, ka pathu e patetlah ao awh.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
Ahni koe tahloi ka phat nakunghai tâ thai mahoeh, pala, tahroe ni hai tâ thai mahoeh.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
Sum hah cakong patetlah a pouk, rahum hah thingke patetlah a pouk.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
Licung ni yawng sak thai mahoeh, Talung hoi dêi e hah ahni hanelah teh cakongkung patetlah ao.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
Bongpai hah cakong patetlah a pouk teh, pala dawk hoi duenae hah koe a panuikhai.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
A vonpui vuen hah kahran poung e hlaam kâbawng e patetlah doeh a o, tangdong um vah cangkatin e seh patetlah a tabo.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
Ka dungpoung e tui hah hlaam patetlah a tangdo sak teh, talî kadung poung e hah satuium patetlah a sak.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
A cei tangcoungnae dawk angnae hah a hruek teh, tami ni a dungpoung ati e tui hah sampo patetlah a pouk.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
Takinae tawn laipalah, sak e lah ao teh, talai van dawk ahni patetlae awm hoeh.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
Ka rasang poung e hno pueng hah a khet nah, ahni teh kâoup e catoun pueng dawk siangpahrang doeh telah a ti.
