Job 41
1 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
Leviathan te vaih neh na doek tih rhui neh a lai na yueh pah thai a?
2 Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
A hnarhong ah canghlong na hen thai tih mutlo hling neh a kam na toeh a?
3 Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
Nang ham tah huithuinah loh puh vetih nang taengah a mongkawt la cal mai aya?
4 Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
Nang taengah paipi a saii vetih anih te kumhal kah sal la na loh aya?
5 Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
Anih te vaa bangla na luem puei vetih anih te na hula hamla na khih pa aya?
6 Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
Anih ham te thimpom rhoek tael uh thae vetih Kanaan laklo ah a paekboe uh aya?
7 Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
A vin dongah palaphae neh, a lu dongah nga khohcung neh na bae sak thai a?
8 Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
Anih soah na kut tloeng lamtah poek laeh. Caemtloeknah khaw na koei voel mahpawh.
9 Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
A ngaiuepnah khaw a laithae ni te. A mueimae mah a hut tang aya?
10 Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
Anih a haeng ham khaw a muen aih bal moenih. Te dongah ka mikhmuh ah aka pai thai te unim?
11 — Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
Kai n'doe bangla unim ka thuung eh? Vaan hmui kah boeih te kamah kah ni.
12 jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
Amah ham bueng pawt tih a olsai neh thayung thamal ol khaw, a phu dongkah a sakthen khaw ka phah ni.
13 Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
A pueinak te a hmai la ulong poelyoe pah. Kamrhui rhaepnit neh anih te ulong a paan?
14 Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
A maelhmai kah thohkhaih te ulong a ong eh? A no khaw mueirhih la pin om.
15 Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
A lip photling a hoemnah khaw kutbuen neh a caek la a khaih.
16 Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
Khat te khat taengla tawn uh tih a laklo ah yilh khaw hue pawh.
17 Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
Hlang he a manuca taengah balak tih a tuuk uh daengah ni a. pam uh pawh.
18 Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
A ikthi loh vangnah a thangthen tih a mik khaw mincang khosaeng banghui ni.
19 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
A ka lamkah hmaithoi thoeng tih hmai hli coe.
20 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
A hnarhong lamkah hmaikhu khaw voh neh canghlong a yawn bangla thoeng.
21 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
A hinglu loh hmai-alh a tak sak tih a ka lamloh hmaihluei thoeng.
22 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
A rhawn ah a sarhi naeh tih a mikhmuh ah rhihnah loh malawk.
23 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
A saa laep te a pum dongah malh kap tih khok pawh.
24 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
A lungbuei te lungto bangla ning tih a dangkah phaklung bangla ning.
25 Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
A boeimang vaengah tah tholh pocinah khui lamloh Pathen taengah bakuep uh.
26 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
Anih aka kae cunghang neh caai khaw, lungsong neh caempho khaw a thoh moenih.
27 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
Thi te cangkong bangla, rhohum khaw keet thing bangla a poek.
28 Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
Liva capa loh anih a yong sak moenih. Payai lungto pataeng anih taengah tah divawt la poeh.
29 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
Caemboh te divawt bangla a poek tih soe kah hinghuennah te a nueih thil.
30 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
A hmui ah paikaek paihat la om dae tangnong soah sui a hnil.
31 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
A laedil te am bangla a tlawk sak tih tuitunli te anhoi bangla a khueh.
32 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
A hnukah a hawn a phi sak tih tuidung khaw sampok bangla a poek.
33 Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
Paepnah om kolla a saii dongah laipi dongah anih aka tluk a om moenih.
34 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
Aka sang boeih te a hmuh. Amah tah hlang oek koca boeih sokah manghai ni,” a ti nah.
