Job 40
1 Og Herren svarede Job og sagde:
Og Herren svara Job og sagde:
2 Vil Dadleren gaa i Rette med den Almægtige? den, som anklager Gud, han svare herpaa!
«Vil klandraren med Allvald trætta? Lat han som lastar Gud då svara!»
3 Da svarede Job Herren og sagde:
Då svara Job Herren og sagde:
4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til Svar? jeg har lagt min Haand paa min Mund.
«For ring eg er; kva skal eg svara? Eg handi legg på munnen min.
5 Jeg har talt een Gang, men vil ikke svare mere; og to Gange, men vil ikke blive ved.
Ein gong eg tala, no eg tegjer, tvo gong’ - eg gjer det ikkje meir.»
6 Og Herren svarede Job ud af Stormen og sagde:
Og Herren svara Job or stormen og sagde:
7 Bind op om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og undervis du mig!
«Spenn som mann ditt beltet på, gjev meg på mine spursmål svar:
8 Vil du gøre min Ret til intet? vil du dømme mig at være uretfærdig, for at du kan være retfærdig?
Vil du forspille meg min rett, fordøma meg, so du fær rett?
9 Eller har du en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyn som han?
Hev du vel slik ein arm som Gud? Kann du som han med røysti dundra?
10 Pryd dig dog med Højhed og Herlighed, og ifør dig Ære og Pragt!
Pryd deg med høgd og herredom, klæd deg i glans og herlegdom,
11 Udgyd din overstrømmende Vrede, og se til hver en hovmodig, og ydmyg ham!
Lat so din vreide strøyma fram, sjå kvar ein stolt og audmyk han!
12 Se til hver hovmodig, og tryk ham ned, og knus de ugudelige paa deres Sted!
Så kvar ein stolt og bøyg han ned, og slå til jord dei gudlause!
13 Skjul dem i Støv til Hobe; fængsl deres Ansigt til Mørket!
Og gøym deim alle under jordi, bitt deira andlit fast i løynd!
14 Og da vil ogsaa jeg bekende om dig, at din højre Haand kan frelse dig.
So skal eg og lovprisa deg, som siger med di høgre vann.
15 Se dog Behemoth, som jeg skabte saavel som dig, den æder Græs som en Okse.
Sjå elvhesten! Eg hev skapt han liksom deg; som ein ukse et han gras.
16 Se nu, dens Styrke er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Muskler.
Sjå då krafti i hans lender, i bukmusklarne hans styrke!
17 Den strækker sin Stjert ud som et Cedertræ; dens Boves Sener ere sammenslyngede.
Halen gjer han stiv som ceder, fast bogsenarne er tvinna.
18 Benene i den ere som Kobberrør, dens Knogler ligesom en Jernstang.
Knokarne er koparrøyrer, beini som jarnstenger er.
19 Den er den første iblandt Guds Skabninger; han, som skabte den, rakte den dens Sværd.
Av Guds verk er han det fyrste, av sin skapar fekk han sverd.
20 Thi Bjergene bære Foder til den, og alle vilde Dyr paa Marken lege der.
Bergi ber åt honom for, alle villdyr leikar der.
21 Den ligger under Lotusbuske i Skjul af Rør og Dynd.
Under lotusbusk han kviler, løyner seg i røyr og sev.
22 Lotusbuske dække den med Skygge; Piletræerne ved Bækken omgive den.
Lotusbusk gjev honom skugge, piletre umkransar honom.
23 Se, Floden bliver vældig, men den flygter ej; den er tryg, om end Jordan svulmede op og naaede dens Mund.
Strid gjeng elvi, ei han ottast; trygg er han um so sjølve Jordan fossar imot hans gap.
24 Kan nogen fange den lige for dens Øjne eller trække et Reb igennem dens Næse?
Kann ein tak han so han ser det, draga snara gjenom snuten?
