Job 40
1 Og Herren svarede Job og sagde:
Et adjecit Dominus, et locutus est ad Job:
2 Vil Dadleren gaa i Rette med den Almægtige? den, som anklager Gud, han svare herpaa!
[Numquid qui contendit cum Deo, tam facile conquiescit? utique qui arguit Deum, debet respondere ei.]
3 Da svarede Job Herren og sagde:
Respondens autem Job Domino, dixit:
4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til Svar? jeg har lagt min Haand paa min Mund.
[Qui leviter locutus sum, respondere quid possum? manum meam ponam super os meum.
5 Jeg har talt een Gang, men vil ikke svare mere; og to Gange, men vil ikke blive ved.
Unum locutus sum, quod utinam non dixissem: et alterum, quibus ultra non addam.]
6 Og Herren svarede Job ud af Stormen og sagde:
Respondens autem Dominus Job de turbine, dixit:
7 Bind op om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og undervis du mig!
[Accinge sicut vir lumbos tuos: interrogabo te, et indica mihi.
8 Vil du gøre min Ret til intet? vil du dømme mig at være uretfærdig, for at du kan være retfærdig?
Numquid irritum facies judicium meum, et condemnabis me, ut tu justificeris?
9 Eller har du en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyn som han?
Et si habes brachium sicut Deus? et si voce simili tonas?
10 Pryd dig dog med Højhed og Herlighed, og ifør dig Ære og Pragt!
Circumda tibi decorem, et in sublime erigere, et esto gloriosus, et speciosis induere vestibus.
11 Udgyd din overstrømmende Vrede, og se til hver en hovmodig, og ydmyg ham!
Disperge superbos in furore tuo, et respiciens omnem arrogantem humilia.
12 Se til hver hovmodig, og tryk ham ned, og knus de ugudelige paa deres Sted!
Respice cunctos superbos, et confunde eos, et contere impios in loco suo.
13 Skjul dem i Støv til Hobe; fængsl deres Ansigt til Mørket!
Absconde eos in pulvere simul, et facies eorum demerge in foveam.
14 Og da vil ogsaa jeg bekende om dig, at din højre Haand kan frelse dig.
Et ego confitebor quod salvare te possit dextera tua.
15 Se dog Behemoth, som jeg skabte saavel som dig, den æder Græs som en Okse.
Ecce behemoth quem feci tecum, fœnum quasi bos comedet.
16 Se nu, dens Styrke er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Muskler.
Fortitudo ejus in lumbis ejus, et virtus illius in umbilico ventris ejus.
17 Den strækker sin Stjert ud som et Cedertræ; dens Boves Sener ere sammenslyngede.
Stringit caudam suam quasi cedrum; nervi testiculorum ejus perplexi sunt.
18 Benene i den ere som Kobberrør, dens Knogler ligesom en Jernstang.
Ossa ejus velut fistulæ æris; cartilago illius quasi laminæ ferreæ.
19 Den er den første iblandt Guds Skabninger; han, som skabte den, rakte den dens Sværd.
Ipse est principium viarum Dei: qui fecit eum applicabit gladium ejus.
20 Thi Bjergene bære Foder til den, og alle vilde Dyr paa Marken lege der.
Huic montes herbas ferunt: omnes bestiæ agri ludent ibi.
21 Den ligger under Lotusbuske i Skjul af Rør og Dynd.
Sub umbra dormit in secreto calami, et in locis humentibus.
22 Lotusbuske dække den med Skygge; Piletræerne ved Bækken omgive den.
Protegunt umbræ umbram ejus: circumdabunt eum salices torrentis.
23 Se, Floden bliver vældig, men den flygter ej; den er tryg, om end Jordan svulmede op og naaede dens Mund.
Ecce absorbebit fluvium, et non mirabitur, et habet fiduciam quod influat Jordanis in os ejus.
24 Kan nogen fange den lige for dens Øjne eller trække et Reb igennem dens Næse?
In oculis ejus quasi hamo capiet eum, et in sudibus perforabit nares ejus.
