Job 40
1 Og Herren svarede Job og sagde:
Der Herr erwiderte dem Job und sprach:
2 Vil Dadleren gaa i Rette med den Almægtige? den, som anklager Gud, han svare herpaa!
"Ist nun der Streit mit dem Allmächtigen zu Ende? Wer Gott anklagt, antworte drauf!"
3 Da svarede Job Herren og sagde:
Und Job erwiderte dem Herrn und sprach:
4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til Svar? jeg har lagt min Haand paa min Mund.
"Ich bin doch zu gering, daß ich Dir Antwort gebe; ich lege meine Hand auf meinen Mund.
5 Jeg har talt een Gang, men vil ikke svare mere; og to Gange, men vil ikke blive ved.
Einmal hab ich geredet; ich widerspreche nimmer. Ein zweitesmal tu ich's nicht wieder."
6 Og Herren svarede Job ud af Stormen og sagde:
Der Herr erwiderte dem Job nach diesem Wettersturm und sprach:
7 Bind op om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og undervis du mig!
"Auf, gürte deine Lenden wie ein Mann! Ich will dich fragen; du belehre mich!
8 Vil du gøre min Ret til intet? vil du dømme mig at være uretfærdig, for at du kan være retfærdig?
Willst du mein Recht vielleicht zunichte machen und mich verdammen, daß du Recht behältst?
9 Eller har du en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyn som han?
Hast du denn einen Arm wie Gott? Kannst du gleich diesem donnern lassen?
10 Pryd dig dog med Højhed og Herlighed, og ifør dig Ære og Pragt!
Mit Hoheit schmücke dich und mit Erhabenheit. Umkleide dich mit Glanz und Herrlichkeit!
11 Udgyd din overstrømmende Vrede, og se til hver en hovmodig, og ydmyg ham!
Laß deines Zornes Gluten sich ergießen! Und wirf mit deinen Blicken jeden Stolzen nieder!
12 Se til hver hovmodig, og tryk ham ned, og knus de ugudelige paa deres Sted!
Mit einem Blick demütige jeden Stolzen! An ihrem Orte wirf die Frevler nieder!
13 Skjul dem i Støv til Hobe; fængsl deres Ansigt til Mørket!
Verbirg im Staube sie zumal. Und steck ihr Angesicht an den verborgenen Ort!
14 Og da vil ogsaa jeg bekende om dig, at din højre Haand kan frelse dig.
Dann will auch ich dich loben, wenn du dir selber hilfst.
15 Se dog Behemoth, som jeg skabte saavel som dig, den æder Græs som en Okse.
Das Nilpferd sieh dir an, das ich geschaffen, im Vergleich zu dir! Gleich einem Rinde frißt es Gras.
16 Se nu, dens Styrke er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Muskler.
Betrachte aber doch die Kraft in seinen Lenden und seine Stärke in den Muskeln seines Leibes!
17 Den strækker sin Stjert ud som et Cedertræ; dens Boves Sener ere sammenslyngede.
Gleich einer Zeder streckt es seinen Schweif hinaus. Die Sehnen seiner Schenkel, dicht verschlungen,
18 Benene i den ere som Kobberrør, dens Knogler ligesom en Jernstang.
und seine Knochen sind wie eherne Röhren, und seine Beine sind wie Eisenstäbe.
19 Den er den første iblandt Guds Skabninger; han, som skabte den, rakte den dens Sværd.
Es ist dies Gottes Meisterwerk; sein Schöpfer gab ihm eine Sichel.
20 Thi Bjergene bære Foder til den, og alle vilde Dyr paa Marken lege der.
Die Berge liefern ihm das Futter; es spottet aller wilden Tiere.
21 Den ligger under Lotusbuske i Skjul af Rør og Dynd.
Und unter Lotosbüschen lagert's dort in dem Versteck von Rohr und Schilf.
22 Lotusbuske dække den med Skygge; Piletræerne ved Bækken omgive den.
Und Lotosbüschel überdachen es als Schattenspender; des Baches Weiden halten es umfangen.
23 Se, Floden bliver vældig, men den flygter ej; den er tryg, om end Jordan svulmede op og naaede dens Mund.
Wenn sich ein Strom ergießt, wird ihm nicht bange. Es bleibt getrost, ergösse sich ein Jordan ihm ins Maul.
24 Kan nogen fange den lige for dens Øjne eller trække et Reb igennem dens Næse?
Kann man's mit seinen Augen bannen? Will man mit Stricken wohl die Nase ihm durchbohren?
