Job 4
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Lalu berbicaralah Elifas, katanya: "Ayub, kesalkah engkau bila aku bicara? Tak sanggup aku berdiam diri lebih lama.
2 Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
Banyak orang telah kauberi pelajaran, dan mereka yang lemah telah kaukuatkan.
4 dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
Kata-katamu yang memberi semangat, membangunkan orang yang tersandung, lemas dan penat.
5 men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
Tetapi kini engkau sendiri ditimpa duka; kau terkejut, dan menjadi putus asa.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
Bukankah engkau setia kepada Allah; bukankah hidupmu tiada cela? Jika begitu, sepantasnyalah engkau yakin dan tak putus asa.
7 Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
Pikirlah, pernahkah orang yang tak bersalah ditimpa celaka dan musibah?
8 Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
Aku tahu dari pengamatan bahwa orang yang membajak ladang kejahatan, dan menabur benih bencana bagai biji tanaman, akan menuai celaka dan kesusahan!
9 De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
Bagai badai, begitulah murka Allah membinasakan mereka hingga punah!
10 Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
Orang jahat mengaum dan meraung, bagaikan singa mereka menggerung. Tetapi Allah membungkam mereka serta mematahkan gigi-giginya.
11 Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
Mereka mati seperti singa kekurangan makanan, sehingga anak-anaknya bercerai-berai tak keruan.
12 Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
Pernah suatu wahyu sampai kepadaku, bagaikan bisikan halus dalam telingaku.
13 i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
Tidurku terganggu dan terusik olehnya, seperti mendapat mimpi yang buruk di malam buta.
14 da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
Aku pun terkejut dan menggigil gentar; seluruh tubuhku bergundang, gemetar.
15 og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
Angin sepoi menyentuh wajahku, maka tegaklah bulu romaku.
16 den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
Suatu sosok berdiri di hadapanku; kutatap, tetapi ia asing bagiku. Lalu kudengar bunyi suara memecah heningnya suasana,
17 Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
'Mungkinkah manusia tanpa salah di hadapan Allah? Mungkinkah ia tidak bercela di mata Penciptanya?
18 Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
Bahkan hamba-hamba Allah di surga, tak dapat dipercayai oleh-Nya. Bahkan pada malaikat-malaikat-Nya didapati-Nya kesalahan dan cela.
19 endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
Apalagi makhluk dari tanah liat makhluk debu yang dapat dipencet seperti ngengat!
20 fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
Makhluk itu hidup di waktu pagi, lalu mati terlantar di senja hari, dan untuk selamanya ia tak diingat lagi.
21 Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
Maka hilanglah segala yang dimiliki; ia pun mati tanpa beroleh akal budi.'
