Job 4
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Et Eliphaz de Théman répondit et dit:
2 Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
Tenter de te parler, sera-ce t'être importun? Mais qui pourrait s'empêcher de parler?
3 Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
Voici, tu redressas beaucoup d'hommes, et fortifias des mains débiles,
4 dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
ta parole releva ceux qui bronchaient, et tu raffermis les genoux qui pliaient.
5 men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
Maintenant que ton tour vient, tu faiblis! maintenant que tu es atteint, tu es éperdu!
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
En ta crainte de Dieu ne te confies-tu pas, et ton espoir n'est-il pas l'innocence de ta vie?
7 Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
Eh! penses-y! quel innocent a péri, et où les justes ont-ils été détruits?
8 Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
Ainsi que je l'ai vu, ceux qui cultivent le mal, et sèment la malice, l'ont pour récolte;
9 De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
au souffle de Dieu ils périssent, et le vent de son courroux les consume;
10 Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
le cri du lion, et la voix du rugissant, et les dents des lionceaux leur sont ôtés,
11 Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
le vieux lion périt faute de proie, et les petits de la lionne sont dispersés.
12 Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
Mais une parole me fut dite à la dérobée, et mon oreille en a saisi le murmure.
13 i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
Les visions de la nuit agitaient mes pensées, à l'heure où le sommeil accable les humains:
14 da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
une terreur me saisit avec un tremblement, et le frisson parcourut tous mes os;
15 og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
et un esprit passa devant mon visage, et sur mon corps mes cheveux se dressèrent;
16 den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
une figure dont l'air m'est inconnu, s'arrêta en face de mes yeux; il y eut un frémissement, et j'entendis une voix:
17 Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
« L'homme est-il juste devant Dieu, et le mortel, pur devant son créateur?
18 Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
Voici, de ses serviteurs Il se défie, et dans ses anges mêmes Il trouve du péché;
19 endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
que sera-ce donc des habitants de maisons d'argile, dont les fondements posent sur la poudre? Ils sont détruits comme par la teigne,
20 fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
d'un matin à un soir ils sont mis en pièces; sans qu'on y prenne garde, ils périssent pour toujours;
21 Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
leur magnificence ne leur est-elle pas ôtée? Ils meurent, et n'ont pas la sagesse. »
