< Job 4 >

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Then Eliphaz the Temanite answered,
2 Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
"If someone ventures to talk with you, will you be grieved? But who can withhold himself from speaking?
3 Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
Look, you have instructed many, you have strengthened the weak hands.
4 dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
Your words have supported him who was falling, You have made firm the feeble knees.
5 men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
But now it is come to you, and you faint. It touches you, and you are troubled.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
Isn't your piety your confidence? Isn't the integrity of your ways your hope?
7 Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
"Remember, now, whoever perished, being innocent? Or where were the upright cut off?
8 Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
According to what I have seen, those who plow iniquity, and sow trouble, reap the same.
9 De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
By the breath of God they perish. By the blast of his anger are they consumed.
10 Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
The roaring of the lion, and the voice of the fierce lion, the teeth of the young lions, are broken.
11 Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
The old lion perishes for lack of prey. The cubs of the lioness are scattered abroad.
12 Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
"Now a thing was secretly brought to me. My ear received a whisper of it.
13 i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
In thoughts from the visions of the night, when deep sleep falls on men,
14 da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
fear came on me, and trembling, which made all my bones shake.
15 og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
Then a spirit passed before my face. The hair of my flesh stood up.
16 den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
It stood still, but I couldn't discern its appearance. A form was before my eyes. Silence, then I heard a voice, saying,
17 Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
'Shall mortal man be more just than God? Shall a man be more pure than his Maker?
18 Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
Look, he puts no trust in his servants. He charges his angels with error.
19 endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
How much more, those who dwell in houses of clay, whose foundation is in the dust, who are crushed before the moth.
20 fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
Between morning and evening they are destroyed. They perish forever without any regarding it.
21 Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
Isn't their tent cord plucked up within them? They die, and that without wisdom.'

< Job 4 >