< Job 4 >

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Then Eliphaz the Temanite answered Job.
2 Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
“Could I say a word? I don't want to upset you but who could keep quiet and not respond?
3 Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
You've certainly encouraged many people and supported those who are weak.
4 dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
Your advice has helped those who are stumbling not to fall, and you have strengthened those whose knees are weak.
5 men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
But now you're the one suffering and you're upset.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
Wasn't it your reverence for God that gave you confidence and your integrity that gave you hope?
7 Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
Think about it: since when did the innocent die? Since when were good people destroyed?
8 Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
From what I've seen it's those who plant evil and sow trouble who reap the same!
9 De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
A breath from God destroys them; a blast of his anger wipes them out.
10 Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
Lions may roar and growl, but their teeth still break.
11 Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
Even a lion dies from lack of food, and the lioness' cubs are scattered.
12 Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
A word quietly crept up on me; a whisper reached my ear.
13 i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
Troubling thoughts came to me in nightmares when you fall into a deep sleep.
14 da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
I became terrified and trembled; all my bones were shaking.
15 og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
Then a breath brushed my face and gave me goose-pimples.
16 den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
Something stopped, but I couldn't see its face. My eyes could only make out a shape. It was totally quiet, and then I heard a voice:
17 Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
‘Can anyone be right before God? Can anyone be pure before their Maker?
18 Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
If he doesn't even trust his servants, and he says his angels make mistakes,
19 endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
how much more does this apply to those who live in these houses made of clay, whose foundations are based on dust, who fall apart like clothing to a moth?
20 fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
Alive in the morning, they are dead by evening. They die, unnoticed.
21 Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
They are like tent ropes that are pulled up, and they collapse in death. They die without wisdom.’

< Job 4 >