< Job 4 >

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Then Eliphaz the Themanite answered, and said:
2 Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
If we begin to speak to thee, perhaps thou wilt take it ill, but who can withhold the words he hath conceived?
3 Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
Behold thou hast taught many, and thou hast strengthened the weary hands:
4 dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
Thy words have confirmed them that were staggering, and thou hast strengthened the trembling knees:
5 men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
But now the scourge is come upon thee, and thou faintest: it hath touched thee, and thou art troubled.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
Where is thy fear, thy fortitude, thy patience, and the perfection of thy ways?
7 Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
Remember, I pray thee, who ever perished being innocent? or when were the just destroyed?
8 Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
On the contrary I have seen those who work iniquity, and sow sorrows, and reap them,
9 De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
Perishing by the blast of God, and consumed by the spirit of his wrath.
10 Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
The roaring of the lion, and the voice of the lioness, and the teeth of the whelps of lions are broken:
11 Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
The tiger hath perished for want of prey, and the young lions are scattered abroad.
12 Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
Now there was a word spoken to me in private, and my ears by stealth as it were received the veins of its whisper.
13 i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
In the horror of a vision by night, when deep sleep is wont to hold men,
14 da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
Fear seized upon me, and trembling, and all my bones were affrighted:
15 og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
And when a spirit passed before me, the hair of my flesh stood up.
16 den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
There stood one whose countenance I knew not, an image before my eyes, and I heard the voice as it were of a gentle wind:
17 Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
Shall man be justified in comparison of God, or shall a man be more pure than his maker?
18 Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
Behold they that serve him are not steadfast, and in his angels he found wickedness:
19 endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
How much more shall they that dwell in houses of clay, who have an earthly foundation, be consumed as with the moth?
20 fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
From morning till evening they shall be cut down: and because no one understandeth, they shall perish for ever.
21 Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
And they that shall be left, shall be taken away from them: they shall die, and not in wisdom.

< Job 4 >