< Job 4 >

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
And Eliphaz the Temanite made answer and said,
2 Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
If one says a word, will it be a weariness to you? but who is able to keep from saying what is in his mind?
3 Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
Truly, you have been a helper to others, and you have made feeble hands strong;
4 dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
He who was near to falling has been lifted up by your words, and you have given strength to bent knees.
5 men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
But now it has come on you and it is a weariness to you; you are touched by it and your mind is troubled.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
Is not your fear of God your support, and your upright way of life your hope?
7 Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
Have you ever seen destruction come to an upright man? or when were the god-fearing ever cut off?
8 Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
What I have seen is that those by whom trouble has been ploughed, and evil planted, get the same for themselves.
9 De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
By the breath of God destruction takes them, and by the wind of his wrath they are cut off.
10 Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
Though the noise of the lion and the sounding of his voice, may be loud, the teeth of the young lions are broken.
11 Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
The old lion comes to his end for need of food, and the young of the she-lion go wandering in all directions.
12 Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
A word was given to me secretly, and the low sound of it came to my ears.
13 i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
In troubled thoughts from visions of the night, when deep sleep comes on men,
14 da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
Fear came on me and shaking, and my bones were full of trouble;
15 og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
And a breath was moving over my face; the hair of my flesh became stiff:
16 den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
Something was present before me, but I was not able to see it clearly; there was a form before my eyes: a quiet voice came to my ears, saying:
17 Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
May a man be upright before God? or a man be clean before his Maker?
18 Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
Truly, he puts no faith in his servants, and he sees error in his angels;
19 endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
How much more those living in houses of earth, whose bases are in the dust! They are crushed more quickly than an insect;
20 fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
Between morning and evening they are completely broken; they come to an end for ever, and no one takes note.
21 Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
If their tent-cord is pulled up, do they not come to an end, and without wisdom?

< Job 4 >