Job 4
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Eka Elifaz ja-Teman nodwoke kama:
2 Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
“Bende chunyi nyalo doko malit ka ngʼato okeloni wach moro nimar ok anyal lingʼ mak awuoyo?
3 Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
Parie kaka isepuonjo ji mangʼeny, kendo isejiwo joma chunygi onyosore.
4 dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
Wechegi osekonyo joma opodho; kendo isejiwo joma tekogi orumo.
5 men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
To koro chandruok osechoponi kendo chunyi onyosore omiyo ionge gi kwe.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
Luor miluorogo Nyasaye dak koro miyi chir koso ngimani moriere dak koro miyi geno?
7 Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
“Koro par ane: En ngʼa mosekum maonge ketho? Koso joma kare mage minyalo tieki?
8 Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
Gima aseneno en ni joma chwoyo richo gi chandruok kayo mana richo.
9 De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
Itiekogi apoya nono gi much Nyasaye; kendo sa ma mirimbe obiro to gilal nono.
10 Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
Sibuoche nyalo ruto kendo sibuoche mager nyalo goyo asumbi, to kata kamano leke sibuoche maroteke osemuki.
11 Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
Sibuor koro tho nikech gima ocham onge, kendo nyithi sibuor oringo ma oke.
12 Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
“Ne okuodhna wach moro mos, to ne awinje mana marach rach.
13 i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
Wachni nobirona gotieno e yor lek, e sa ma nindo goye ji ngoga,
14 da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
kendo luoro gi kibaji nogoya momiyo denda duto onyosore.
15 og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
Eka muya nokudho wangʼa, mi yier denda duto nojuol.
16 den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
Nochungʼ molingʼ thi, to ne ok anyal ngʼeyo ni en angʼo. Kido moro nobiro mochungʼ e nyim wangʼa, kendo nawinjo dwol moro machil, kawacho niya:
17 Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
‘Bende dhano mangima nyalo bedo makare moloyo Nyasaye? Dhano bende dibed maler moloyo jachwechne?
18 Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
Ka Nyasaye ok nyal geno jotichne, ma kata malaika bende joketho e nyime,
19 endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
to koro ere kaka dodew dhano molos gi lowo, ma mise mag-gi en mana buru, ma inyalo duny marum mana ka oguyo!
20 fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
Chakre kogwen nyaka odhiambo inyalo turgi matindo tindo ka ok ongʼeyo, kendo gilal nyaka chiengʼ.
21 Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
Donge tondegi ma gitweyogo hema igonyo, mondo omi githo ka gionge rieko?’
