Job 39

1 Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

“Omanyi ebiro embuzi z’oku nsozi mwe zizaalira? Oba oyinza okumanya empeewo we ziwakira?

2 Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?

Oyinza okubala emyezi gye zimala zizaale? Omanyi obudde mwe zizaalira?

3 De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

Zikutama ne zizaala abaana baazo, ne ziwona obulumi bw’okuzaala.

4 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

Abaana baazo bakula ne bagejjera ku ttale, batambula ne bagenda obutadda.

5 Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,

“Ani eyaleka entulege okwetambulira mu ddembe lyayo? Ani eyasumulula emiguwa gyayo,

6 hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

gye nawa ensi ey’omuddo okuba amaka gaayo, n’ensi ey’omunnyo okubeerangamu?

7 Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

Esekerera oluyoogaano lw’ekibuga, tewuliriza kulekaana kw’abavuzi ba bidduka.

8 Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

Ebuna ensozi, ly’eddundiro lyayo, ng’enoonya ekintu kyonna ekibisi.

9 Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

“Embogo eyinza okukkiriza okuba omuweereza wo, n’esula ekiro mu kisibo kyo?

10 Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

Oyinza okugisiba ku muguwa n’ogirimisa olubimbi? Eyinza okukuvaako emabega ng’erima mu kiwonvu.

11 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?

Oyinza okugyesiga olw’amaanyi gaayo amangi? Oyinza okugirekera emirimu gyo egy’amaanyi?

12 Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?

Oyinza okugyesiga okukuleetera emmere yo ey’empeke, oba okukuleetera eŋŋaano mu gguuliro lyo?

13 Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

“Ebiwaawaatiro bya maaya bisanyusa nga byewujja, naye ebiwaawaatiro n’ebyoya bya kalooli tebiraga kisa.

14 Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,

Kubanga emaaya ebiika amagi gaayo ku ttaka, n’egaleka ne gabugumira mu musenyu,

15 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

ne yeerabira nti, ekigere kisobola okugaasa, era nga ensolo ey’omu nsiko eyinza okugalinnya.

16 Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

Obwana bwayo ebuyisa bubi ng’obutali bwayo gy’obeera nti, yazaalira bwereere.

17 Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

Kubanga Katonda teyagiwa magezi wadde okutegeera.

18 Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

Ate bw’eyanjuluza ebiwaawaatiro byayo edduke esoomooza embalaasi n’omugoba waayo.

19 Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

“Embalaasi ggwe ogiwa amaanyi, oba ggwe oyambaza ensingo yaayo obwoya obwewumba?

20 Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

Ggwe ogisobozesa okubuuka ng’enzige n’ekanga n’okukaaba kwayo okw’entiisa?

21 Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

Etakula ettaka mu kiwonvu, nga yeeyagala olw’amaanyi gaayo, n’eryoka efuluma okusisinkana abalwanyi abakutte ebyokulwanyisa.

22 Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

Esekerera okutya, n’eteba na kigitiisa. Ekitala tekigitiisa kugizza mabega.

23 Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

Omufuko ogujjudde obusaale gwesuukundira ku lubuto lwayo, awamu n’effumu erimasamasa, n’akasaale.

24 Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

Mu busungu obungi emira ettaka, tesobola kusigala mu kifo kimu ng’ekkondeere livuze.

25 Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

Ekkondeere bwe livuga n’egamba nti, ‘Awo!’ N’ewunyiriza olutalo olukyali ewala, n’ewulira n’okuleekaana kwa baduumizi b’amaggye.

26 Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

“Amagezi go ge gabuusa kamunye, n’ayanjuluza ebiwaawaatiro bye e bukiikaddyo?

27 Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?

Ggwe olagira empungu okubuukira ewala mu bbanga, era n’ezimba n’ekisu kyayo waggulu ennyo?

28 Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.

Ku lwazi kw’ezimba amaka gaayo ekiro n’esula okwo, ku lwazi olunywevu olutabetentebwa.

29 Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,

Eyo gy’ekettera omuyiggo gw’eneerya, eriiso lyayo ligulengerera wala.

30 og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.

Obwana bwayo bunywa omusaayi, era awali emirambo w’ebeera.”