Job 39
1 Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
numquid nosti tempus partus hibicum in petris vel parturientes cervas observasti
2 Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
dinumerasti menses conceptus earum et scisti tempus partus earum
3 De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
incurvantur ad fetum et pariunt et rugitus emittunt
4 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
separantur filii earum pergunt ad pastum egrediuntur et non revertuntur ad eas
5 Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
quis dimisit onagrum liberum et vincula eius quis solvit
6 hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
cui dedi in solitudine domum et tabernacula eius in terra salsuginis
7 Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
contemnit multitudinem civitatis clamorem exactoris non audit
8 Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
circumspicit montes pascuae suae et virentia quaeque perquirit
9 Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
numquid volet rinoceros servire tibi aut morabitur ad praesepe tuum
10 Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
numquid alligabis rinocerota ad arandum loro tuo aut confringet glebas vallium post te
11 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
numquid fiduciam habebis in magna fortitudine eius et derelinques ei labores tuos
12 Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
numquid credes ei quoniam reddat sementem tibi et aream tuam congreget
13 Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
pinna strutionum similis est pinnis herodii et accipitris
14 Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
quando derelinquit in terra ova sua tu forsitan in pulvere calefacis ea
15 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
obliviscitur quod pes conculcet ea aut bestiae agri conterant
16 Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
duratur ad filios suos quasi non sint sui frustra laboravit nullo timore cogente
17 Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
privavit enim eam Deus sapientia nec dedit illi intellegentiam
18 Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
cum tempus fuerit in altum alas erigit deridet equitem et ascensorem eius
19 Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
numquid praebebis equo fortitudinem aut circumdabis collo eius hinnitum
20 Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
numquid suscitabis eum quasi lucustas gloria narium eius terror
21 Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
terram ungula fodit exultat audacter in occursum pergit armatis
22 Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
contemnit pavorem nec cedit gladio
23 Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
super ipsum sonabit faretra vibrabit hasta et clypeus
24 Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
fervens et fremens sorbet terram nec reputat tubae sonare clangorem
25 Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
ubi audierit bucinam dicet va procul odoratur bellum exhortationem ducum et ululatum exercitus
26 Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
numquid per sapientiam tuam plumescit accipiter expandens alas suas ad austrum
27 Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
aut ad praeceptum tuum elevabitur aquila et in arduis ponet nidum suum
28 Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
in petris manet et in praeruptis silicibus commoratur atque inaccessis rupibus
29 Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
inde contemplatur escam et de longe oculi eius prospiciunt
30 og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.
pulli eius lambent sanguinem et ubicumque cadaver fuerit statim adest
