Job 39

1 Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

Hagi agonafima nemaniza afi meme afutamimo'za anenta'ma nentaza kna fatgoa kagra antahi'nampi? Kagra nezmaganke'za afi dia afu'mo'za anentara nentazafi?

2 Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?

Memene dia afumofo anentamo'zama nezmarera arimpafima nemaniza ikama'a antahi'nano? Nezamarera'ma kase zamantesnia kna kagra kenka antahinka hu'nampi?

3 De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

Memene dia afumo'zama anenta'ma antenakura, zamaga renamagi'za mopare manine'za anentara antazageno zamatazamo'a amne nehie.

4 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

Ana hutazage'za ana anentatamimo'za ta'nopafi mani'ne'za nena hute'za, nezamarerana atre'zama nevu'za ete rukrahera hu'za nomaze.

5 Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,

Afi donki afu'ma rente'naza nofira iza katufegeno fru huno vano nehie?

6 hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

Hagege huno tra'zama omane'nea ka'ma koka zamuge'za nemanizage'na, hagemoke'ma hu'nea mopa Nagra zamuge'za nonkuma zamia ante'za nemanize.

7 Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

Ana donki afutamimo'za ran kumapima nemaniza vahe'mofo zamagasasankegura zamavaresra nehu'za, vahe'mo'zama zamazeri agazonema hunaku'ma kema nehazage'za, kezmia nontahize.

8 Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

Ana donki afutamimo'za agonaramimpina vano nehu'za, tra'zama nesnagura hake'za vano nehaze.

9 Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

Afi bulimakaomo'a fru huno mani'neno kagri eri'zana erigahifi? Ana nehuno hanima hanigeno'a bulimakao afu nompina emasegahifi?

10 Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

Afi bulimakao afu'mofona kare namare zafare nofira rentetenka, hanankeno kamagera nevuno, hozafina mopa rekorino vugahifi?

11 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?

Kagra ana bulimakao afu'mofo hankavegura antahineminka, atresnankeno amuhoma hu'nesia eri'zanka'a eri kantegahifi?

12 Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?

Kagra ana afi bulimakao afumofo hankavegu nentahinka atresnankeno, hozakafintira witia erino witi honama neharafina vugahifi?

13 Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

Mananinkna za'za anankene namama Ostritsie nehaza namamo'a, muse nehuno agekona rutafra tafra nehie. Hianagi azokamo'a za'za aginkunane afi patomofo azoka knara osu'ne.

14 Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,

Ostriti namamo'za mopamofo agofetu amura antete'za zamatre'za vazageno mopamofo amuhomo zamazeri amuho hige'za nemanize.

15 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

Hagi vahe'mo'o, mago afi zagamo'o agiareti amu'ama rempoke zankura Ostritsimo'a agesa nontahie.

16 Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

Zamagri'ma zamatama krige'zama kase zamante'naza zankura ontahi'za, ru namamo'ma kase zamante'nea anenta'ma hiaza hu'za kegavahu so'e nosaze.

17 Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

Na'ankure Anumzamo'a knare antahi'zana nomino, antahi ama'ma hu'zana agripintira eri atre'negu huno anara nehie.

18 Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

Hianagi ana Ostritsi namamo'ma otino agama nereana, tusi avune anteno agama nerea hosi afu'ene agumpima mani'nea vahera agatereno nevie.

19 Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

Kagra Jopuga hosi afu'mofona hankavea neminka, anankempima me'nea azokara kagra hankeno fore huno me'nefi?

20 Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

Kagra hosi afu'mofona hankavea aminkeno ranra kenumo'zama nehazaza huno takaunerefi? Hosi afu'mo'zama zamageru'ma nerazazamo'a vahera zamazeri koro nehie.

21 Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

Ana hosi afu'mo'za zamagra'a hankavegu nentahi'za, haru hu'za mareri'za tami'za nehu'za zamagareti mopa rentrako nehu'za, hatera zamagare'za nevaze.

22 Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

Hosi afumo'za korora hu'za antahintahi hakarea osu, bainati kazinteti'ma ha'ma nehazage'za hapintira atre'za korora nofraze.

23 Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

Ana hosi afumo'za hapima nevazageno kevegumo'a vagare vagare nehigeno, karugaru kevereti'ene keveretira zagemofo masamo'a rumarave nehie.

24 Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

Ha'ma agafa hunaku nehigeno, paziveteti'ma ufema regeno'a, hosi afumo'a haru huno marerino tamino nehuno manirava oheno, aga zanteti hankavetino mopa nemasagie. Ana nehuno agareno ha'pina unefre.

25 Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

Paziveteti'ma ufema neraza krafagema hosimo'ma nentahino'a, oho huno nehuno ha'ma afete ne-egeno'a, ha'mofo mna nentahie. Ana nehuno hate'ma ugotama hu'naza sondia vahe'mokizmi zamagerura nentahino, sondia vahe'mo'zama ivigema hu'za aza zamagasasankea nentahie.

26 Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

Jopuga kagri antahi'za amage anteno, tumpamo'a ageko'na rutarerino sauti kaziga enevifi?

27 Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?

Hagi kagra hankeno tumpamo'a haresga huno marerino vahe'mo'ma mareoriga'afina nona negifi?

28 Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.

Ana tumpamo'a have ra'nafi manino vano nehuno, kenagera anampinka nemase. Hagi nozamimo'a hankave kuma'zami me'neanki'za knare hu'za nemanize.

29 Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,

Ana kumate'ma manine'za, ahe'zama nenaza zaga afete mani'nazanagi, amne nezamagaze.

30 og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.

Hagi tumpamo'ma mago zagama aheteno'a, ana zaga erino eno anenta'amofona eme amigeno, korama'a anivazu huno nene. Frino kasri'nesia zagamofo avufgama me'nesirega, tumpamo'za ome atru nehanagenka zamagegahane.