Job 39
1 Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
Ismered-e a kőszáli zergék ellésének idejét, a szarvasünőnek vajúdását megvigyázod-e;
2 Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
számlálod-e a hónapokat, melyeket kitöltenek, s ismered-e ellésük idejét?
3 De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
Legörnyednek, kölykeiket világra hozzák, fájdalmaikat elbocsátják.
4 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
Fiaik erőre kapnak, felnövekednek a szabadban, kimennek és nem térnek vissza.
5 Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
Ki bocsátotta szabadon a vadszamarat, s az erdei szamár köteleit ki oldotta meg?
6 hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
Amelynek a sivatagot tettem házává, és lakásává a sós földet;
7 Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
nevet a városnak zaján, a hajtónak lármázását nem hallja;
8 Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
a mit a hegyeken kifürkészett, az legelője, s minden zöld után kutat.
9 Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
Akarna-e a reém téged szolgálni, avagy meghál-e jászolodnál?
10 Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
Odakötöd-e a reémet istrángjával a barázdához, vagy boronálja-e a völgyeket to utánad?
11 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
Bízhatsz-e benne, mert nagy az ereje, s ráhagyhatod-e szerzeményedet?
12 Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
Hiszel-e benne, hogy behordja vetésedet s begyűjti szérűdre?
13 Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
A strucznak szárnya vígan csattog, vajon tolla jámbor-e, meg tollazata?
14 Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
Mert a földnek hagyja tojásait és a poron melegíti,
15 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
s felejti, hogy a láb eltiporja s a mező vadja széttapossa;
16 Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
keménykedik fiókáival, mintha nem volnának övéi, hogy hiába a fáradalma, az nem a rettegése;
17 Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
mert Isten elfeledtette vele a bölcsséget, s nem adott neki részt az értelemben.
18 Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
A midőn a magasba szökell, neveti a lovat és lovasát.
19 Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
Adsz-e a lónak erőt, öltesz-e nyakára sörényt?
20 Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
Ugráltatod-e mint a sáskát?
21 Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
Fenséges tüsszögése – rettenet.
22 Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
Kémlelnek a síkon, akkor örvend erejében, kivonul a fegyver elébe; nevet a félelemnek, s nem retten meg s nem hátrál meg kard elől.
23 Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
Fölötte zörög a tegez, villogó dárda és lándzsa;
24 Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
tombolva és háborogva habzsolja a földet, s nem marad helyén, a mikor hallik a harsona.
25 Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
A mint hallik a harsona, azt mondja: Haj; messziről szimatolja a csatát, a vezérek dörgedelmét és a riadást.
26 Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
A te értelmedből repül-e fel a karvaly s terjeszti szárnyait a délnek;
27 Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
avagy parancsodra emelkedik-e a sas, midőn magasba rakja fészkét?
28 Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
Sziklán lakik és honol, sziklának fokán és hegyi várban;
29 Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
onnan kémlel eledelre, messzire tekintenek ki szemei:
30 og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.
fiókái pedig vért hörpölnek, s a hol holttetemek vannak, ott van ő.
