Job 39

1 Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

“Bende ingʼeyo kinde ma diek manie got nywolie? Bende iseneno gi wangʼi ka ngao nywolo nyathine?

2 Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?

Bende inyalo ngʼeyo dweche ma igi pongʼie? Bende ingʼeyo sa ma ginywolie?

3 De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

Gigoyo chonggi piny ka ginywol, kendo muoch makayogi rumo bangʼ mano.

4 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

Nyithindgi dongo motegno kendo mopugno ka gin e thim; kendo giwuok to ok giduogi.

5 Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,

“En ngʼa mane ogonyo kanyna e bungu? En ngʼa mane ogonyo tonde mane otweyego?

6 hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

Ne amiye thim motwo kaka dalane, kendo namiye kuonde motimo chumbi mondo odagie.

7 Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

Gidak mabor gi mier, omiyo ok giwinj koko ma ji goyo; kendo ok owinj koko mar jariembo.

8 Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

Okwayo ewi gode eka oyud lum mochamo kendo omanyo gimoro amora mangʼich.

9 Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

“Bende jowi ma e thim yie tiyoni? Bende inyalo kete mobed mos e kund jambi gotieno?

10 Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

Bende inyalo boye moluni opara tir? Bende onyalo puroni kuonde modongʼ bangʼi ma ok opurore maber?

11 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?

Bende diket genoni kuom tekone mangʼenygo? Bende inyalo weye ne tiji matek mondo otimni?

12 Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?

Bende in-gi adiera ni onyalo tingʼoni cham misekayo mokelni dala mi okelgi kar dino?

13 Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

“Udo kwadho bwombene gi mor, to ok onyal huyo moloyo magungu kod nyamnaha.

14 Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,

Onywolo tonge piny e lowo kendo oweyogi ewi kuoyo mondo giyud liet,

15 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

kendo ok odew ni gimoro kata le mar bungu nyalo nyonogi mi gitore.

16 Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

Ojwangʼo nyithinde ma pod yom, ka gima ok gin mage owuon; to bende ok odew rem mane owinjo konywologi;

17 Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

nikech Nyasaye ne ok omiye rieko kata paro mar pogo gima ber.

18 Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

Kata kamano ka oyaro bwombene mondo oringi, to oyombo kata mana faras maringo matek moloyo ma jaithne riembo.

19 Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

“In ema imiyo faras teko ma en-go koso in ema ne irwakone pien man-gi yier maboyo e ngʼute?

20 Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

In ema imiyo ochikore ka bonyo, kobwogo ji gi giro mar sunga?

21 Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

Ogwetho piny gi mirima gi tekre duto, kendo ogiro gi tekre duto kochomo kar lweny.

22 Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

Ok oluor kendo onge gima goye kibaji, kendo kata mana ligangla ok obadhrene.

23 Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

Pien motingʼie asere tuomore e bathe kama oliere, kaachiel gi tongʼ mamil kod bidhi.

24 Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

Ogwetho koikore ne lweny; nikech ok onyal lingʼ mos ka turumbete oseywak.

25 Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

Ochur seche duto mowinjo ka turumbete ywak! Owinjo tik lweny gi kuma bor, kendo koko mar jochik lweny kod mano mar lweny owinjo chon.

26 Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

“Riekoni bende nyalo miyo ongo ringi mi oyar bwombene kochomo yo milambo?

27 Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?

Bende inyalo chiko ongo mi fu kochomo polo, kata miyo oger ode ewi yien?

28 Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.

Odak ewi lwendni maboyo kendo odak kuno nyaka otieno; kendo kind lwendni e kare mar pondo.

29 Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,

Kanyo ema omanye chiembe kendo wengene nyalo nene gi kuma bor.

30 og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.

Nyithinde matindo to remo e chiembgi, kendo kama gima otho nitie, ema iyudogie.”