Job 38
1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
Afei, Awurade fi ahum mu buaa Hiob se,
2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
“Hena ne nea ɔde nsɛm a nimdeɛ nni mu kata me nhyehyɛe so?
3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
Hyɛ wo ho den sɛ ɔbarima; mebisa wo nsɛm, na wubebua me.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
“Bere a metoo asase fapem no, na wowɔ he? Sɛ wote ase, ka ɛ.
5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
Hena na osusuw ne tenten ne ne trɛw? Ampa ara wunim! Hena na ɔtwee susuhama faa ani?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
Dɛn so na egyina, anaa hena na ɔtoo ne tweatibo no,
7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
bere a anɔpa nsoromma bɔɔ mu too dwom, na abɔfo nyinaa de anigye teɛɛ mu no?
8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
“Hena na ɔkaa po hyɛɛ apon akyi, bere a epue fii ɔyafunu mu,
9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
bere a mede omununkum yɛɛ nʼadurade na mede sum kabii kyekyeree no,
10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
bere a metoo ɔhye maa no na misisii nʼapon ne nʼadaban,
11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
bere a mekae se, ‘Ɛha ara na wubedu na worentra ha; ɛha na wʼahantan asorɔkye no bɛso no?’
12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
“So woahyɛ mmara ama adekyee da? Na woakyerɛ ahemadakye nso afa,
13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
sɛ ɛnkɔka asase ano na ontu amumɔyɛfo mfi so?
14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
Asase fa ne bɔbea sɛ dɔte a ɛhyɛ nsɔwano ase; na ɛsow tebea da wɔn ho adi te sɛ atade.
15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
Wɔde amumɔyɛfo hann akame wɔn, na wɔn abasa a wɔama so no mu abu.
16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
“So woapɛɛpɛɛ mu ahu nea po aniwa wɔ anaa woanantew ne bun mu pɛn?
17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
So wɔde owu apon akyerɛ wo? Woahu owu sunsuma apon ana?
18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
Woate wiase a ɛda hɔ tamaa no ase ana? Sɛ wunim eyinom nyinaa a, ka kyerɛ me.
19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
“Ɔkwan bɛn na ɛkɔ hann atenae? Na ɛhe na sum te?
20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
Wubetumi de wɔn akɔ wɔn sibea? Wunim akwan a ɛkɔ wɔn atenae?
21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
Ampa ara wunim, efisɛ na wɔawo wo dedaw. Woanyin yiye!
22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
“Woakɔ sukyerɛmma adekoradan mu da anaa woahu mparuwbo adekoradan
23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
a makora so ama ahohia bere, ɔsa ne akodi nna?
24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
Ɔkwan bɛn na ɛkɔ faako a anyinam fi ba, anaa faako a apuei mframa fi na ɛbɔ fa asase so?
25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
Hena na otwaa ɛka maa osuhweam, ne ɔkwan maa aprannaa mmubomu,
26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
sɛ ɛbɛtɔ agu asase a obiara nte so so, nweatam a obiara nni so,
27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
na ama asase kesee a ɛda mpan afɔw na sare afifi wɔ so?
28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
Osu wɔ agya ana? Hena na ɔyɛ agya ma obosu a ɛsosɔ?
29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
Hena yafunu mu na sukyerɛmma fi? Hena na ɔwoo sukyerɛmma mporoporowa fi soro
30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
bere a nsu kyen dan sɛ ɔbo, na bun ani kyen?
31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
“Wubetumi de hama akyekyere Akokɔbeatan ne ne mma? Wubetumi asan Nyankrɛnte hama ana?
32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
Wubetumi de anɔpa nsoromma aba wɔ ne bere mu anaasɛ wubetumi ayi sisi ne ne mma afi hɔ?
33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
So wunim mmara a ɛfa ɔsoro ho? Wubetumi de Onyankopɔn ahenni aba asase so ana?
34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
“Wubetumi ama wo nne adu omununkum so na wode nsu akata wo ho ana?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
Wutumi ma anyinam twa? Wɔka kyerɛ wo se, ‘Yenni’ ana?
36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
Hena na ɔde nyansa ma koma anaasɛ ɔde ntease hyɛ adwene mu?
37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
Hena na ɔwɔ nyansa a wɔde kan omununkum? Hena na obetumi akyea ɔsoro nsu nkotoku,
38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
bere a mfutuma ayɛ den ama dɔte atɔwatɔw keka bɔ mu.
39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
“Wokɔ ahayɛ ma gyatabere ma gyata didi mee
40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
bere a wobutubutuw wɔn abon ano anaasɛ wɔtetɛw adɔtɔ ase?
41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
Hena na ɔma kwaakwaadabi aduan bere a ne mma su frɛ Onyankopɔn na wonni aduan nti wokyinkyin?
