Job 38
1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
Og Herren svara Job or stormen og sagde:
2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
«Kven er det som gjer rådgjerd myrk med ord som reint er utan skyn?
3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
Spenn som ein mann ditt belte på, gjev meg på mine spursmål svar.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
Kvar var du då eg grunna jordi? Seg fram, i fall du greida hev!
5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
Kven sette måli - veit du det? - Og spana målsnor yver henne?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
Kvar vart pelaran’ sette ned? Kven la vel hennar hyrnestein,
7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
med alle morgonstjernor kvad, gudssønerne av gleda song?
8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
Kven stengde havet inn med dører, då det braut ut or moderfang?
9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
Då eg det skyer gav til klæde og myrkeskodd til sveip åt det
10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
då eg for det ei grensa sette og trygga ho med port og bom
11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
og sagde: «Hit og ikkje lenger! Di byrge bylgja stogge her!»
12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
Baud du vel dagsprett nokon gong? Gav du morgonroden stad,
13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
so femner kringum ytste jordi, so syndaran’ vart riste av?
14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
Då tek ho form som leir for segl, og all stend greinlegt som ein klædnad.
15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
Då misser gudlause sitt ljos, den arm som lyfte seg, vert knekt.
16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
Kom du til havsens kjeldor fram, hev du på avgrunns-botnen gjenge?
17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
Hev daude-portarn’ vist seg for deg? Ja, såg du daudeskuggens portar?
18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
Og hev du vel jordviddi set? Kjenner du alt i hop, seg fram!
19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
Kvar finn ein veg dit ljoset bur? Og kvar hev myrkret heimen sin?
20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
So du kann henta deim til grensa og vita veg til deira hus.
21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
Du veit det, du vart fødd den gong, og dagetalet ditt er stort.
22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
Kom du dit snøen uppspard ligg? Og såg du forrådshus for haglet,
23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
som eg til trengsle-tidi gøymer, til dagarne med kamp og krig?
24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
Kva veg tru ljoset deiler seg, austanvinden spreider seg på jordi?
25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
Kven laga renna vel for regnet og brøytte veg for torestrålen,
26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
so væta kjem til aude land, til øydemark der ingen bur,
27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
til kveikjing for den nakne heid, so gras kann gro der fyrr var bert?
28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
Skal tru um regnet hev ein far? Kven avlar vel doggdroparne?
29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
Kva moderliv kom isen or? Kven avla rim i himmelrømd,
30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
når vatnet hardnar liksom stein, når havflata stivnar til?
31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
Bind du vel bandet um Sjustjerna? Løyser du lekkjet av Orion?
32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
Set du rett tid for dyreringen? Og driv du Bjørnen og hans ungar?
33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
Kjenner du himmelleverne? Gav du han yver jordi magt?
34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
Kann røysti di til skyi nå, so vatnet fløymer yver deg?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
Byd du vel ljoni fara ut, so dei deg svarar: «Her er me?»
36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
Kven la i myrke skyer visdom? Kven gav forstand til hildringi?
37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
Kven tel med visdom skyerne? Kven tømer himmelfati ut,
38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
når turre mold vert samanrend, jordklumpar kleimer seg i hop?
39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
Gjeng du for løva etter rov og gjev ungløvor deira mette,
40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
medan dei gøymer seg i holor og ligg på lur i busk og kjørr?
41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
Kven yter ramnen føda hans, når upp til Gud hans ungar ropar og flakkar kringum utan mat?
