< Job 38 >
1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
Mukama n’addamu Yobu ng’ayita mu muyaga, n’ayogera nti,
2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
“Ani ono aleeta ekizikiza ku kuteesa kwange, n’ebigambo ebitaliimu magezi?
3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
Yambala ebyambalo byo ng’omusajja, mbeeko bye nkubuuza naawe onziremu.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
“Wali ludda wa nga nteekawo emisingi gy’ensi? Mbuulira bw’oba otegeera.
5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
Ani eyasalawo ebipimo byayo? Ddala oteekwa okuba ng’omanyi! Oba ani eyagipima n’olukoba?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
Entobo zaayo zaateekebwa ku ki?
7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
Emunyeenye ez’oku makya bwe zaali ziyimba, era n’abaana ba Katonda bonna nga baleekaana olw’essanyu,
8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
ani eyasiba enzigi n’aggalira ennyanja, bwe yava mu lubuto lwayo?
9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
“Bwe nakolera ebire ekyambalo kyabyo, ne mbisibira mu kizikiza ekikwafu,
10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
bwe n’abiteekerawo we bikoma ne mbiteerako emitayimbwa n’enzigi,
11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
bwe nagamba nti, Wano we mutuuse we munaakoma temujja kweyongerayo, era wano amayengo gammwe ag’amalala we ganaakoma?
12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
“Oba wali olagidde ku budde okukya kasookedde obaawo ku nsi, oba emmambya okugiraga ekifo kyayo,
13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
eryoke ekwate ensi w’ekoma eginyeenye esuule eri ababi bagiveeko bagwe eri?
14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
Ensi eggyayo ebyafaayo byayo n’eba ng’ebbumba wansi w’akabonero, ebyafaayo ebyo ne byefaananyiriza olugoye.
15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
Abakozi b’ebibi bammibwa ekitangaala kyabwe, n’omukono gwabwe gwe bayimusa gumenyebwa.
16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
“Wali otuuseeko ku nsulo ennyanja w’esibuka, oba n’olaga mu buziba bw’ennyanja?
17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
Wali obikuliddwa enzigi z’emagombe? Oba wali olabye enzigi z’ekisiikirize ky’okufa?
18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
Wali otegedde obugazi bw’ensi? Byogere, oba bino byonna obimanyi.
19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
“Ekkubo eridda mu nnyumba omusana gye gusula liri ludda wa? N’ekifo ekizikiza gye kisula kye kiruwa?
20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
Ddala, osobola okubitwala gye bibeera? Omanyi ekkubo erigenda gye bisula?
21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
Ddala oteekwa okuba ng’obimanyi, kubanga wali wazaalibwa dda!
22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
“Wali oyingidde amazzi agakwata mu butiti, gye gaterekebwa, oba wali olabye omuzira gye guterekebwa?
23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
Bye nterekera ebiseera eby’emitawaana, bikozesebwe mu nnaku ez’entalo n’okulwana?
24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
Kkubo ki erituusa ekitangaala ky’omusana gye kisaasaanira, oba empewo ey’ebuvanjuba gy’esaasaanira ku nsi?
25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
Ani akubira amataba emikutu mwe ganaayita, oba ekkubo eggulu eribwatuka mwe liyita?
26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
Ani atonnyesa enkuba mu nsi abantu mwe batabeera, eddungu omutali muntu yenna,
27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
n’okufukirira ettaka eryalekebwa awo, eryazika, n’okulimezaako omuddo?
28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
Enkuba erina kitaawe waayo? Ani azaala amatondo ag’omusulo?
29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
Omuzira guva mu lubuto lw’ani? Ani azaala obutiti obukwafu obw’omu ggulu,
30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
amazzi mwe gakwatira ne gakaluba ng’amayinja, ne kungulu kw’obuziba ne kukwata?
31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
“Oyinza okuziyiza okwakaayakana kwa Kakaaga, oba okutaggulula enkoba za Ntungalugoye?
32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
Oyinza okufulumya emunyeenye ziveeyo zaake ng’ekiseera kyazo kituuse, oba okuluŋŋamya eddubu n’abaana balyo?
33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
Omanyi amateeka n’obufuzi bw’eggulu? Oyinza okuteekawo obufuzi bw’alyo oba obwa Katonda ku nsi?
34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
“Oyinza okuyimusa eddoboozi lyo oleekaanire ebire, olyoke obiggyemu amataba gakubikke?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
Ggwe otuma eggulu limyanse era libwatuke? Lisobola okukweyanjulira nti, ‘Tuutuno tuli wano’?
36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
Ani eyateeka amagezi mu mutima gw’omuntu, oba eyateeka okutegeera mu mmeeme?
37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
Ani alina amagezi agabala ebire? Ani ayinza okuwunzika ebibya by’amazzi eby’omu ggulu,
38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
enfuufu ng’efuuse ettaka ekkalu, era amafunfugu ne geegattira ddala?
39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
“Empologoma enkazi, oyinza okugiyiggira ky’eneerya, oba okuliisa empologoma n’ozimalako enjala,
40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
bwe zeezinga mu mpuku zaazo, oba bwe zigalamira nga ziteeze mu bisaka?
41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
Ani awa namuŋŋoona emmere, abaana baayo bwe bakaabirira Katonda, nga batambulatambula nga babuliddwa emmere?”