Job 38
1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
Respondens autem Dominus Job de turbine, dixit:
2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
[Quis est iste involvens sententias sermonibus imperitis?
3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
Accinge sicut vir lumbos tuos: interrogabo te, et responde mihi.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
Ubi eras quando ponebam fundamenta terræ? indica mihi, si habes intelligentiam.
5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
Quis posuit mensuras ejus, si nosti? vel quis tetendit super eam lineam?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
Super quo bases illius solidatæ sunt? aut quis demisit lapidem angularem ejus,
7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
cum me laudarent simul astra matutina, et jubilarent omnes filii Dei?
8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
Quis conclusit ostiis mare, quando erumpebat quasi de vulva procedens;
9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
cum ponerem nubem vestimentum ejus, et caligine illud quasi pannis infantiæ obvolverem?
10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
Circumdedi illud terminis meis, et posui vectem et ostia,
11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
et dixi: Usque huc venies, et non procedes amplius, et hic confringes tumentes fluctus tuos.
12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
Numquid post ortum tuum præcepisti diluculo, et ostendisti auroræ locum suum?
13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
Et tenuisti concutiens extrema terræ, et excussisti impios ex ea?
14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
Restituetur ut lutum signaculum, et stabit sicut vestimentum:
15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
auferetur ab impiis lux sua, et brachium excelsum confringetur.
16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
Numquid ingressus es profunda maris, et in novissimis abyssi deambulasti?
17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
Numquid apertæ sunt tibi portæ mortis, et ostia tenebrosa vidisti?
18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
Numquid considerasti latitudinem terræ? indica mihi, si nosti, omnia:
19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
in qua via lux habitet, et tenebrarum quis locus sit:
20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
ut ducas unumquodque ad terminos suos, et intelligas semitas domus ejus.
21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
Sciebas tunc quod nasciturus esses, et numerum dierum tuorum noveras?
22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
Numquid ingressus es thesauros nivis, aut thesauros grandinis aspexisti,
23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
quæ præparavi in tempus hostis, in diem pugnæ et belli?
24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
Per quam viam spargitur lux, dividitur æstus super terram?
25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
Quis dedit vehementissimo imbri cursum, et viam sonantis tonitrui,
26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
ut plueret super terram absque homine in deserto, ubi nullus mortalium commoratur;
27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
ut impleret inviam et desolatam, et produceret herbas virentes?
28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
Quis est pluviæ pater? vel quis genuit stillas roris?
29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
De cujus utero egressa est glacies? et gelu de cælo quis genuit?
30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
In similitudinem lapidis aquæ durantur, et superficies abyssi constringitur.
31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
Numquid conjungere valebis micantes stellas Pleiadas, aut gyrum Arcturi poteris dissipare?
32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
Numquid producis luciferum in tempore suo, et vesperum super filios terræ consurgere facis?
33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
Numquid nosti ordinem cæli, et pones rationem ejus in terra?
34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
Numquid elevabis in nebula vocem tuam, et impetus aquarum operiet te?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
Numquid mittes fulgura, et ibunt, et revertentia dicent tibi: Adsumus?
36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
Quis posuit in visceribus hominis sapientiam? vel quis dedit gallo intelligentiam?
37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
Quis enarrabit cælorum rationem? et concentum cæli quis dormire faciet?
38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
Quando fundebatur pulvis in terra, et glebæ compingebantur?
39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
Numquid capies leænæ prædam, et animam catulorum ejus implebis,
40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
quando cubant in antris, et in specubus insidiantur?
41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
Quis præparat corvo escam suam, quando pulli ejus clamant ad Deum, vagantes, eo quod non habeant cibos?]
