Job 38

1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:

Et l’Éternel répondit à Job du milieu du tourbillon, et dit:

2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.

Qui est celui-ci qui obscurcit le conseil par des discours sans connaissance?

3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!

Ceins tes reins comme un homme, et je t’interrogerai et tu m’instruiras!

4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?

Où étais-tu quand j’ai fondé la terre? Déclare-le-moi, si tu as de l’intelligence.

5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?

Qui lui a établi sa mesure, – si tu le sais? Ou qui a étendu le cordeau sur elle?

6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?

Sur quoi ses bases sont-elles assises, ou qui a placé sa pierre angulaire,

7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.

Quand les étoiles du matin chantaient ensemble, et que tous les fils de Dieu éclataient de joie?

8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,

Et qui a renfermé la mer dans des portes, quand elle rompit [les bornes] et sortit de la matrice,

9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,

Quand je fis de la nuée son vêtement, et de l’obscurité ses langes;

10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det

Quand je lui découpai ses limites et lui mis des barres et des portes,

11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?

Et que je dis: Tu viendras jusqu’ici et tu n’iras pas plus loin, et ici s’arrêtera l’orgueil de tes flots?

12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,

As-tu, de ta vie, commandé au matin? As-tu montré à l’aube du jour sa place,

13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?

Pour qu’elle saisisse les bords de la terre, et que les méchants en soient secoués?

14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,

Elle se change comme l’argile d’un sceau, et [toutes choses] se présentent parées comme d’un vêtement;

15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?

Et leur lumière est ôtée aux méchants, et le bras levé est cassé.

16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?

Es-tu allé aux sources de la mer, et t’es-tu promené dans les profondeurs de l’abîme?

17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?

Les portes de la mort se sont-elles découvertes à toi? Et as-tu vu les portes de l’ombre de la mort?

18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!

Ton regard a-t-il pénétré jusque dans les vastes espaces de la terre? Dis-le, si tu connais tout cela.

19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,

Où est le chemin vers le séjour de la lumière? et les ténèbres, où est leur place?

20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?

Pour que tu les prennes à leur limite, et que tu connaisses les sentiers de leur maison?

21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!

Tu le sais, car tu étais né alors, et le nombre de tes jours est grand!

22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,

Es-tu allé aux trésors de la neige, et as-tu vu les trésors de la grêle,

23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.

Que j’ai mis en réserve pour le temps de la détresse, pour le jour du combat et de la guerre?

24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?

Par quel chemin se distribue la lumière, et le vent d’orient se répand-il sur la terre?

25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,

Qui a découpé des canaux aux torrents de pluie, et un chemin à l’éclair des tonnerres,

26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,

Pour faire pleuvoir sur une terre où il n’y a personne, sur le désert où il n’y a pas d’hommes;

27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?

Pour rassasier les lieux désolés et déserts, pour faire germer les pousses de l’herbe?

28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?

La pluie a-t-elle un père? ou qui engendre les gouttes de la rosée?

29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?

Du sein de qui sort la glace? et le frimas des cieux, qui l’enfante?

30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.

Devenues pierre, les eaux se cachent, et la surface de l’abîme se prend.

31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?

Peux-tu serrer les liens des Pléiades, ou détacher les cordes d’Orion?

32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?

Fais-tu sortir les signes du zodiaque en leurs saisons, et mènes-tu la grande Ourse avec ses filles?

33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?

Connais-tu les lois des cieux, ou établis-tu leur empire sur la terre?

34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

Peux-tu élever ta voix vers les nuages, en sorte que des torrents d’eau te couvrent?

35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?

As-tu lancé la foudre, en sorte qu’elle soit allée et t’ait dit: Me voici?

36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?

Qui a mis la sagesse dans les reins, ou qui donna l’intelligence à l’esprit?

37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,

Qui a compté les nuages dans [sa] sagesse? et qui verse les outres des cieux,

38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?

Quand la poussière coule comme du métal en fusion et que les mottes se soudent entre elles?

39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,

Est-ce toi qui chasses la proie pour la lionne, et qui rassasies l’appétit des lionceaux,

40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?

Quand ils sont couchés dans leurs tanières [et] se tiennent aux aguets dans leur fourré?

41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?

Qui prépare au corbeau sa pâture quand ses petits crient à Dieu [et] qu’ils errent sans nourriture?