< Job 38 >
1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
Alors Yahweh répondit à Job du sein de la tempête, et dit:
2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
Quel est celui qui obscurcit ainsi le plan divin, par des discours sans intelligence?
3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
Ceins tes reins, comme un homme: je vais t’interroger, et tu m’instruiras.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
Où étais-tu quand je posais les fondements de la terre? Dis-le, si tu as l’intelligence.
5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
Qui en a fixé les dimensions? Le sais-tu? Qui a tendu sur elle cordeau?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
Sur quoi ses bases reposent-elles, ou qui en a posé la pierre angulaire,
7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
quand les astres du matin chantaient en chœur, et que tous les fils de Dieu poussaient des cris d’allégresse?
8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
Qui a fermé la mer avec des portes, lorsqu’elle sortit impétueuse du sein maternel;
9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
quand je lui donnai les nuages pour vêtements, et pour langes d’épais brouillards;
10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
quand je lui imposai ma loi, que je lui mis des portes et des verrous,
11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
et que je lui dis: « Tu viendras jusqu’ici, non au delà; ici s’arrêtera l’orgueil de tes flots »?
12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
As-tu, depuis que tu existes, commandé au matin? As-tu indiqué sa place à l’aurore,
13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
pour qu’elle saisisse les extrémités de la terre et qu’elle en secoue les méchants;
14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
pour que la terre prenne forme, comme l’argile sous le cachet, et qu’elle se montre parée comme d’un vêtement;
15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
pour que les malfaiteurs soient privés de leur lumière, et que le bras levé pour le crime soit brisé?
16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
Es-tu descendu jusqu’aux sources de la mer, t’es-tu promené dans les profondeurs de l’abîme?
17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
Les portes de la mort se sont-elles ouvertes devant toi, as-tu vu les portes du sombre séjour?
18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
As-tu embrassé l’étendue de la terre? Parle, si tu sais toutes ces choses.
19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
Où est le chemin qui conduit au séjour de la lumière, et où se trouve la demeure des ténèbres?
20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
Tu pourrais les saisir en leur domaine, tu connais les sentiers de leur séjour!...
21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
Tu le sais sans doute, puisque tu étais né avant elles; le nombre de tes jours est si grand!...
22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
Es-tu entré dans les trésors de la neige? As-tu vu les réservoirs de la grêle,
23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
que je tiens prêts pour le temps de la détresse, pour les jours de la guerre et du combat?
24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
Par quelle voie la lumière se divise-t-elle, et le vent d’orient se répand-il sur la terre?
25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
Qui a ouvert des canaux aux ondées, et tracé une route aux feux du tonnerre,
26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
afin que la pluie tombe sur une terre inhabitée, sur le désert où il n’y a pas d’hommes;
27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
pour qu’elle arrose la plaine vaste et vide, et y fasse germer l’herbe verte!
28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
La pluie a-t-elle un père? Qui engendre les gouttes de la rosée?
29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
De quel sein sort la glace? Et le givre du ciel, qui l’enfante,
30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
pour que les eaux durcissent comme la pierre, et que la surface de l’abîme se solidifie?
31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
Est-ce toi qui serres les liens des Pléiades, ou pourrais-tu relâcher les chaînes d’Orion?
32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
Est-ce toi qui fais lever les constellations en leur temps, qui conduis l’Ourse avec ses petits?
33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
Connais-tu les lois du ciel, règles-tu ses influences sur la terre?
34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
Elèves-tu ta voix jusque dans les nues, pour que des torrents d’eau tombent sur toi?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
Est-ce toi qui lâches les éclairs pour qu’ils partent, et te disent-ils: « Nous voici! »
36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
Qui a mis la sagesse dans les nuées, ou qui a donné l’intelligence aux météores?
37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
Qui peut exactement compter les nuées, incliner les urnes du ciel,
38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
pour que la poussière se forme en masse solide et que les glèbes adhèrent ensemble?
39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
Est-ce toi qui chasses pour la lionne sa proie, qui rassasies la faim des lionceaux,
40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
quand ils sont couchés dans leur tanière, qu’ils se tiennent en embuscade dans le taillis?
41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
Qui prépare au corbeau sa pâture, quand ses petits crient vers Dieu, qu’ils errent çà et là, sans nourriture?