Job 38
1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
Tete Yehowa ɖo nyawo ŋu na Hiob to ahom me be,
2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
“Ame ka nye esi tsɔ viviti tsyɔ nye aɖaŋudede dzi kple nya siwo gɔmesese meli na la o?
3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
Tso nàbla ali dzi abe ŋutsu ene, mabia nya wò, nàɖo eŋu nam.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
“Afi ka nènɔ esi meɖo anyigba ƒe gɔmeɖokpewo anyi? Gblɔe nam, ne èse egɔme.
5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
Ame kae dzidze eƒe kekeme kple didime? Ànyae godoo! Ame kae tsɔ dzidzeka ɖo eŋu?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
Nu ka dzi woɖo egɔme anyi ɖo? Alo ame kae ɖo eƒe dzogoedzikpe
7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
esi ŋukeɣletiviwo le ha dzim ɖekae eye Mawudɔlawo katã do dzidzɔɣli?
8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
“Ame kae do ʋɔ ɖe atsiaƒu nu esi wòdo go kpoyi tso dadaa ƒe dɔ me
9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
esi metsɔ lilikpo wɔ eƒe awudodoe heblae ɖe viviti tsiɖitsiɖitsiɖi me,
10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
esi meɖo seɖoƒe nɛ, hede ʋɔtru kple gametiwo enu,
11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
esi megblɔ be, ‘Afii ko nàse, mèkpɔ mɔ ato liƒo sia dzi o, afi sia ko wò dada kple ɖokuidodoɖedzi ase?’
12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
“Èɖe gbe na ŋdi kpɔ tso esi wò ŋkekewo dze egɔme alo na fɔŋli nya eƒe nɔƒe,
13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
be wòalé anyigba ƒe toga, ahaʋuʋu ame vɔ̃ɖiwo ɖa le edzia?
14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
Anyigba trɔ eƒe nɔnɔme abe anyi le nutrenu te ene, eye eƒe nɔnɔme le abe avɔ tɔ ene.
15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
Woxɔ ame vɔ̃ɖiwo ƒe kekeli le wo si eye woŋe woƒe abɔ si wodo ɖe dzi.
16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
“Èzɔ mɔ yi ɖe atsiaƒu ƒe vudo me alo zɔ le gogloƒe ƒe nudiƒewo kpɔa?
17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
Wofia ku ƒe agbowo wò kpɔa? Èkpɔ ku ƒe vɔvɔli ƒe agbowo kpɔa?
18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
Èse anyigba ƒe kekeme gɔmea? Gblɔe nam, ne ènya esiawo katã.
19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
“Afi ka mɔ si yi kekeli ƒe nɔƒe la to? Eye afi kae nye viviti nɔƒe?
20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
Àte ŋu akplɔ wo ayi wo nɔƒewoea? Ènya toƒe si yi ɖe wo nɔƒea?
21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
Meka ɖe edzi be ènyae elabena wodzi wò ye ma ɣi xoxo! Ƒe geɖewoe nye esia esi nèle agbe!
22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
“Ège ɖe sno ƒe nudzraɖoƒe alo kpɔ kpetsi ƒe nudzraɖoƒe,
23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
esi meɖo ɖi na xaxaɣi, aʋaŋkekewo kple aʋakpegbe la kpɔa?
24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
Afi ka mɔ si wotona yia teƒe si dzikedzo kakana le alo teƒe si wokakaa ɣedzeƒeya le ɖe anyigba blibo la dzi la to?
25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
Ame kae ɖo toƒe na tsi gã siwo dzana kple mɔ na ahom sesẽwo,
26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
be woade tsi anyigba si dzi ame mele o kple gbegbe si ame menɔ o,
27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
be wòaɖi kɔ na kuɖiɖinyigba gbɔlo eye wòamie gbe fɛ̃wo?
28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
Fofo le tsidzadza sia? Ame kae nye tɔ na ahũdzadza?
29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
Ame ka ƒe dɔ mee tsikpe do tso? Ame kae dzi zãmu si dzana tso dziƒo,
30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
esi tsiwo do kpe abe ahlihã ene eye gogloƒewo tame zu tsikpe?
31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
“Àte ŋu abla Atifieŋu siwo le keklẽma? Àte ŋu atu Avutɔ ƒe kawoa?
32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
Àte ŋu akplɔ ŋukeɣletiviwo ado goe ne woƒe dodoɣi ɖo alo akplɔ koklonɔ kple viawoa?
33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
Ènya dziƒo ƒe sewoa? Àte ŋu aɖo Mawu ƒe fiaɖuɖu anyi ɖe anyigba dzia?
34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
“Àte ŋu akɔ gbe dzi ado ɣli na lilikpowo, eye nàtsɔ tsiɖɔɖɔ atsyɔ ɖokuiwò dzia?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
Wòe ɖo dzikedzo ɖe eƒe mɔ dzia? Ɖe wova gblɔna na wò be, ‘Míawoe nye esi’ mahã?
36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
Ame kae tsɔ nunya na dzi alo gɔmesese na susu?
37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
Ame ka sie nunya le be wòaxlẽ lilikpowo? Ame kae ate ŋu aviã tsizɔ siwo le dziƒo,
38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
ne anyigba do kpe eye anyikɔ siwo le anyigba la lé ɖe wo nɔewo ŋu?
39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
“Wòe daa ade na dzatanɔ eye nèdia nuɖuɖu na dzatawo, ne dɔ le wo wum
40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
eye womlɔ woƒe dowo me alo le adeklo dzi le ave mea?
41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
Ame kae dia nuɖuɖu na akpaviãwo, ne viawo le xɔxlɔ̃m na Mawu eye wole tsatsam le nuɖuɖu makpɔmakpɔ ta?
