Job 38
1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
Forsothe the Lord answeride fro the whirlewynd to Joob,
2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
and seide, Who is this man, wlappynge sentences with vnwise wordis?
3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
Girde thou as a man thi leendis; Y schal axe thee, and answere thou to me.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
Where were thou, whanne Y settide the foundementis of erthe? schewe thou to me, if thou hast vndurstondyng.
5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
Who settide mesures therof, if thou knowist? ethir who stretchide forth a lyne theronne?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
On what thing ben the foundementis therof maad fast? ether who sente doun the corner stoon therof,
7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
whanne the morew sterris herieden me togidere, and alle the sones of God sungun ioyfuli?
8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
Who closide togidere the see with doris, whanne it brak out comynge forth as of the wombe?
9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
Whanne Y settide a cloude the hilyng therof, and Y wlappide it with derknesse, as with clothis of yong childhed.
10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
Y cumpasside it with my termes, and Y settide a barre, and doris;
11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
and Y seide, `Til hidur thou schalt come, and thou schalt not go forth ferthere; and here thou schalt breke togidere thi bolnynge wawis.
12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
Whethir aftir thi birthe thou comaundist to the bigynnyng of dai, and schewidist to the morewtid his place?
13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
Whethir thou heldist schakynge togidere the laste partis of erthe, and schakedist awei wickid men therfro?
14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
A seeling schal be restorid as cley, and it schal stonde as a cloth.
15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
The liyt of wickid men schal be takun awey fro hem, and an hiy arm schal be brokun.
16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
Whethir thou entridist in to the depthe of the see, and walkidist in the laste partis of the occian?
17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
Whether the yatis of deeth ben openyd to thee, and `siest thou the derk doris?
18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
Whethir thou hast biholde the brede of erthe? Schewe thou to me, if thou knowist alle thingis,
19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
in what weie the liyt dwellith, and which is the place of derknesse;
20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
that thou lede ech thing to hise termes, and thou vndurstonde the weies of his hows.
21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
Wistist thou thanne, that thou schuldist be borun, and knew thou the noumbre of thi daies?
22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
Whethir thou entridist in to the tresours of snow, ether biheldist thou the tresours of hail?
23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
whiche thingis Y made redy in to the tyme of an enemy, in to the dai of fiytyng and of batel.
24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
Bi what weie is the liyt spred abrood, heete is departid on erthe?
25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
Who yaf cours to the strongeste reyn,
26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
and weie of the thundur sownynge? That it schulde reyne on the erthe with out man in desert, where noon of deedli men dwellith?
27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
That it schulde fille a lond with out weie and desolat, and schulde brynge forth greene eerbis?
28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
Who is fadir of reyn, ether who gendride the dropis of deew?
29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
Of whos wombe yede out iys, and who gendride frost fro heuene?
30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
Watris ben maad hard in the licnesse of stoon, and the ouer part of occian is streyned togidere.
31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
Whether thou schalt mowe ioyne togidere schynynge sterris Pliades, ethir thou schalt mowe distrie the cumpas of Arturis?
32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
Whether thou bryngist forth Lucifer, `that is, dai sterre, in his tyme, and makist euene sterre to rise on the sones of erthe?
33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
Whether thou knowist the ordre of heuene, and schalt sette the resoun therof in erthe?
34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
Whethir thou schalt reise thi vois in to a cloude, and the fersnesse of watris schal hile thee?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
Whethir thou schalt sende leitis, and tho schulen go, and tho schulen turne ayen, and schulen seie to thee, We ben present?
36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
Who puttide wisdoom in the entrailis of man, ethir who yaf vndurstondyng to the cok?
37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
Who schal telle out the resoun of heuenes, and who schal make acordyng of heuene to sleep?
38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
Whanne dust was foundid in the erthe, and clottis weren ioyned togidere?
39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
Whether thou schalt take prey to the lionesse, and schalt fille the soulis of hir whelpis,
40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
whanne tho liggen in caues, and aspien in dennes?
41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
Who makith redi for the crowe his mete, whanne hise briddis crien to God, and wandren aboute, for tho han not meetis?
