Job 38
1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
