Job 38
1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
BOEIPA loh Job te hlipuei khui lamloh a doo tih,
2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
Mingnah aka tal olthui neh cilsuep aka hmuep sak te unim?
3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
Hlang bangla na pumpu yen lamtah nang kan dawt bangla kai he n'tueng laeh.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
Diklai ka suen vaengah melam na om? Yakmingnah na ming atah thui lah.
5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
U loh a khodang a khueh khaw na ming van nim? A soah rhilam aka yueng khaw unim?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
A buenhol te me dongah nim a buen tih, a bangkil lung te unim aka thuinuet?
7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
Mincang aisi rhoek rhenten tamhoe uh tih Pathen ca rhoek boeih yuhui uh.
8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
Tuitunli te a bung lamloh a poh tih a coe vaengah thohkhaih neh a tlaeng.
9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
Kai loh cingmai kah a pueinak neh anih kah yinnah hni khaw ka khueh pah.
10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
Ka oltlueh he anih ham ka tlueh pah tih thohkalh neh thohkhaih khaw ka khueh pah.
11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
He hil ka ti vaengah ha mop lamtah koei boeh. Na hoemdamnah tuiphu te he ah he khueh laeh.
12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
Namah tue vaengah mincang ke na uen a? Khothaih ke na ming tih amah hmuen ah khothaih a om khaw na ming.
13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
Te lamkah halang rhoek khoek ham neh diklai hmoi a tuuk sak ham khaw.
14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
Dikpo kutbuen bangla poehlip tih pueinak bangla pai.
15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
Halang rhoek te amamih kah vangnah a hloh pah tih ban a thueng khaw a tlawt sak.
16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
Tuitunli kah tuiput la na pawk tih tuidung kah khenah dongah na pongpa vai a?
17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
Nang taengah dueknah vongka rhoek ah uh tih dueknah hlipkhup vongka te na hmuh a?
18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
Diklai hmuenka duela na yakming nim? A cungkuem la na ming atah thui lah.
19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
Vangnah aka om longpuei he menim? Hmaisuep kah a hmuen he melae?
20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
Te te amah khorhi la na thak van tih a im kah a hawn khaw na yakming van nim?
21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
Nang n'sak tih na khohnin kah a tarhing a puh daengah ni na ming pueng.
22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
Vuelsong thakvoh khuila na kun tih rhaelnu thakvoh na hmuh a?
23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
Te te rhal tue vaengkah ham khaw, caemrhal neh caemtloek tue vaengkah ham khaw ka tuem pueng.
24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
Diklai ah kanghawn loh a taekyak tih, vangnah loh a tael longpuei te menim?
25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
Tuilong lungpook ham neh rhaek ol ham longpuei aka tael te unim?
26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
A khuiah tongpa aka om pawh khosoek neh hlang aka tal khohmuen ah khaw rhotui aka tlan sak la,
27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
khohli rhamrhael neh imrhong aka hah sak la, toitlim annoe aka poe sak la om coeng.
28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
Khotlan te a napa om a? Buemtui tuicip te ulong a sak?
29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
Rhaelnu he u kah bungko lamkah nim a thoeng tih, vaan vueltling te ulong a sak?
30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
Tui khaw lungto bangla thuh uh tih tuidung hman ah khal.
31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
Airhitbom kah omngaih omloe te na hlaengtang tih buhol phueihrhui khaw na hlawt thai aya?
32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
Mazzaroth aisi te amah tue vaengah na thoeng sak tih Ayish aisi te a ca rhoek neh na mawt a?
33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
Vaan kah khosing te na ming atah amah kah laithuithainah te diklai ah na khueh a?
34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
Na ol te khomai dongla na huel thai tih tuili tui te na khuk thai a?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
Rhaek na tueih vaengah cet uh tih nang taengah, “Kaimih la he,” a ti uh a?
36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
Kodang khuila cueihnah aka khueh te unim? Kopoek khuiah yakmingnah aka pae te unim?
37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
Cueihnah neh khomong aka tae te unim? Vaan tuitang aka thael te unim?
38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
Me vaengah lae Laipi a hlawn la a hlom tih dikmuh a man sak?
39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
sathuengnu hamla maeh na mae pah tih sathuengca kah hingnah na tom pah a?
40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
Me vaengah lae a khuisaek ah a ngam uh tih thingpuep khui ah a kol uh?
41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
A sakah te vangak ham aka tawn pah te unim? A camoe, a camoe uh vaengah tah Pathen taengah bomnah a bih uh dae caak mueh la kho a hmang uh.
