Job 37
1 Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
“Hana yangu inorova nokuda kwezvizvi, uye mwoyo wangu unotomuka uchibva panzvimbo yawo.
2 Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
Teererai! Teererai kutinhira kwenzwi rake, nokuunga kunobva pamuromo wake.
3 Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
Anoregedzera mheni yake pasi pedenga rose, agoituma kumigumo yenyika.
4 Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
Shure kwaizvozvo inzwi rokutinhira kwake rinosvika; anotinhira nenzwi roumambo hwake.
5 Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
Inzwi raMwari rinotinhira nenzira dzinoshamisa; iye anoita zvinhu zvikuru zvinopfuura kunzwisisa kwedu.
6 Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
Anoti kuchando, ‘Donhera panyika,’ nokumvura inonaya, ‘Naya nesimba.’
7 Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
Kuitira kuti vanhu vose vaakasika vazive basa rake, anoita kuti munhu mumwe nomumwe ambomira kushanda.
8 Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
Mhuka dzinovanda; dzinoramba dziri mumapako adzo.
9 Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
Dutu rinobuda pakamuri yaro, chando chinobva pakuvhuvhuta kwemhepo.
10 Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
Kufema kwaMwari kunobudisa mazaya echando, uye mvura zhinji inooma kuita chando.
11 Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
Anozadza makore nounyoro; anoparadzira mheni yake nomumakore.
12 Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
Anoafambisa sezvaanoda pamusoro penyika yose, kuti aite zvose zvaanoarayira.
13 Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
Anouyisa makore kuzoranga vanhu, kana kuzodiridza nyika yake kuti aratidze rudo rwake.
14 Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
“Teerera izvi, Jobho; imbomira ugorangarira zvishamiso zvaMwari.
15 Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
Unoziva here kudzorwa kwamakore naMwari nokupenyesa kwaanoita mheni yake?
16 Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
Unoziva maturikirwo akaitwa makore here, izvo zvishamiso zvaiye akakwana muruzivo?
17 du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
Iyewe unopiswa nenguo dzako nyika painonyaradzwa nemhepo yezasi,
18 Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
ko, ungagona kubatana naye pakutatamura matenga here, iwo akaoma kunge chionioni chendarira yakaumbwa.
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
“Tiudze zvatingareva kwaari; hatigoni kureva mhaka yedu nokuda kwerima redu.
20 Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
Ko, anofanira kuudzwa kuti ndinoda kutaura here? Ko, pano munhu angakumbira kumedzwa here?
21 Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
Zvino hakuna munhu angatarira kuzuva, nokuvhenekera kwaro riri mumatenga, mushure mokunge mhepo yaachenesa.
22 Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
Anouya nokubwinya kunoyevedza achibva nokumusoro; Mwari anouya nokubwinya kunotyisa.
23 Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
Wamasimba Ose haasvikiki kwaari uye anokudzwa nesimba; mukururamisira uye nokururama kwake kukuru haadzvinyiriri.
24 Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
Naizvozvo, vanhu vanomutya, ko, haana hanya navose vakachenjera pamwoyo here?”
