< Job 37 >

1 Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
Disto também o meu coração treme, e salta de seu lugar.
2 Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
Ouvi atentamente o estrondo de sua voz, e o som que sai de sua boca,
3 Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
Ao qual envia por debaixo de todos os céus; e sua luz até os confins da terra.
4 Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
Depois disso brama com estrondo; troveja com sua majestosa voz; e ele não retém [seus relâmpagos] quando sua voz é ouvida.
5 Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
Deus troveja maravilhosamente com sua voz; ele faz coisas tão grandes que nós não compreendemos.
6 Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
Pois ele diz à neve: Cai sobre à terra; Como também à chuva: Sê chuva forte.
7 Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
Ele sela as mãos de todo ser humano, para que todas as pessoas conheçam sua obra.
8 Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
E os animais selvagens entram nos esconderijos, e ficam em suas tocas.
9 Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
Da recâmara vem o redemoinho, e dos [ventos] que espalham [vem] o frio.
10 Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
Pelo sopro de Deus se dá o gelo, e as largas águas se congelam.
11 Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
Ele também carrega de umidade as espessas nuvens, [e] por entre as nuvens ele espalha seu relâmpago.
12 Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
Então elas se movem ao redor segundo sua condução, para que façam quanto ele lhes manda sobre a superfície do mundo, na terra;
13 Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
Seja que ou por vara de castigo, ou para sua terra, ou por bondade as faça vir.
14 Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
Escuta isto, Jó; fica parado, e considera as maravilhas de Deus.
15 Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
Por acaso sabes tu quando Deus dá ordem a elas, e faz brilhar o relâmpago de sua nuvem?
16 Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
Conheces tu os equilíbrios das nuvens, as maravilhas daquele que é perfeito no conhecimento?
17 du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
Tu, cujas vestes se aquecem quando a terra se aquieta por causa do [vento] sul,
18 Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
acaso podes estender com ele os céus, que estão firmes como um espelho fundido?
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
Ensina-nos o que devemos dizer a ele; [pois discurso] nenhum podemos propor, por causa das [nossas] trevas.
20 Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
Seria contado a ele o que eu haveria de falar? Por acaso alguém falaria para ser devorado?
21 Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
E agora não se pode olhar para o sol, quando brilha nos céus, quando o vento passa e os limpa.
22 Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
Do norte vem o esplendor dourado; em Deus há majestade temível.
23 Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
Não podemos alcançar ao Todo-Poderoso; ele é grande em poder; porém ele a ninguém oprime [em] juízo e grandeza de justiça.
24 Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
Por isso as pessoas o temem; ele não dá atenção aos que [se acham] sábios de coração.

< Job 37 >