< Job 37 >

1 Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
A nad tem zdumiewa się serce moje, i porusza się z miejsca swego.
2 Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
Słuchajcie z pilnością grzmienia głosu jego, i dźwięku który wychodzi z ust jego.
3 Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
Pod wszystkiem niebem prosto go wypuszcza, a światłość jego po wszystkich kończynach ziemi.
4 Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
Za nią wnet huczy dźwiękiem, grzmi głosem zacności swojej, i nie odkłada innych rzeczy, gdy bywa słyszany głos jego.
5 Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
Dziwnie Bóg grzmi głosem swoim; sprawuje rzeczy tak wielkie, że ich rozumieć nie możemy.
6 Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
Bo mówi do śniegu: Padaj na ziemię; także i do deszczu wolnego, i do deszczu gwałtownego.
7 Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
Rękę wszystkich ludzi zawiera, aby nikt z ludzi nie doglądał roboty swojej.
8 Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
Tedy zwierz wchodzi do jaskini, a w jamach swoich zostaje.
9 Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
Wicher z skrytych miejsc wychodzi, a zima z wiatrów północnych.
10 Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
Tchnieniem swojem Bóg czyni lód, tak iż się szerokość wód ściska.
11 Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
Także dla pokropienia ziemi obciąża obłok, i rozpędza chmurę światłem swojem.
12 Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
A ten się obraca w koło według rady jego, aby czynił wszystko, co Bóg rozkaże, na oblicze okręgu ziemskiego.
13 Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
A czyni to Bóg, że się stawia bądź na skaranie, bądź dla pożytku ziemi swojej, bądź dla jakiej dobroczynności.
14 Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
Słuchajże tego pilnie, Ijobie! zastanów się, a uważaj dziwne sprawy Boże.
15 Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
Izali wiesz, kiedy co Bóg stanowi o tych rzeczach? albo gdy ma rozjaśnić światło obłoku swego?
16 Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
Izali wiesz, co za waga obłoków? Izali wiesz cuda Doskonałego we wszelakiej umiejętności?
17 du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
Wieszże, jako cię szaty twoje ogrzewają, gdy ucisza ziemię od południa?
18 Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
Izażeś z nim rozpościerał niebiosa, które są trwałe, a zwierciadłu odlewanemu podobne?
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
Ukażże nam, co mu mamy powiedzieć; bo nie możemy sporządzić słów dla ciemności.
20 Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
Izali mu kto odniesie to, cobym mówił? I owszem, gdyby to kto przedłożył, byłby pewnie pożarty.
21 Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
Wszak teraz nie mogą ludzie patrzyć i na światło, gdy jest jasne na obłokach, gdy wiatr przechodzi, i przeczyszcza je.
22 Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
Od północy jako złoto przychodzi, ale w Bogu straszniejsza jest chwała.
23 Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
Wszechmogący jest, doścignąć go nie możemy; wielki w mocy, wszakże sądem i ostrą sprawiedliwością ludzi nie trapi.
24 Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
Przetoż boją się go ludzie; nie ma względu na żadnego, by też był i najmędrszy.

< Job 37 >