Job 37
1 Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
Inao ka, ty mampinevenevetse ty troko ty mampitsamboañe aze an-toe’e.
2 Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
Tsatsiho ty fipoñam-piarañanaña’e, naho i hotroke miakatse am-palie’ey.
3 Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
Hahà’e ambanen-kaliforan-dikerañe eo naho i hela’ey pak’añ’olo-ty tane toy.
4 Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
Mandimbe aze ty fitroñam-peo, mangotrok’ amy fiarañanañan’ enge’ey vaho tsy ho kalaña’e i helatsey t’ie janjiñeñe i fiarañanaña’ey.
5 Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
Halatsàñe ty fangotrohan’ Añahare i fiarañanaña’ey; ra’elahy o fitoloña’eo, tsy lefen-tika tsikaraheñe.
6 Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
Hoe re amy fanalay, Mifiafià an-tane eo; naho amy orañey, Milihira.
7 Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
Vihine’e iaby ty fità’ondatio hahafohina’ ze kila ondaty ty fitoloña’e.
8 Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
Mimoak’ an-dakato ao amy zao o bibio, miampitse am-pipalira’e ao.
9 Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
Boak’ atimo ao ty tangololahy, boak’ avaratse añe i tsintsiñey.
10 Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
Ty kofòn’ Añahare ro anoloram-panala, Ajihe’e ty fibanara’ o ranoo.
11 Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
Ampijinie’e halèñe i rahoñe milodolodoy: Ampiparaitahe’e mb’eo o rahom-pihelara’eo.
12 Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
Mibalike re, añodiña’ ty fiteha’e, hanoa’e ze andilia’e ambone’ o tane fimoneñañeo.
13 Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
Ampahavia’e, ke t’ie kobaiñe, ke ho an-tane’e, he te fiferenaiñañe.
14 Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
Inao! ry Iobe, mijohaña vaho haraharao o fitoloñan’Añahare fanjakao.
15 Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
Fohi’o hao ty fampijadoñan’ Añahare iareo? Ty fampipalipalitsie’e o raho’eo himilemiletse.
16 Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
Fohi’o hao ty fandanjan-drahoñe, o halatsañe amy Lifo-kilalaio?
17 du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
Ihe aman-tsaroñe matrovoke naho ampitsiñe’ i tiok’atimoy ty tane toy?
18 Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
Lefe’o hao, ihe mitraok’ ama’e, ty mamelatse i likerañey, an-kagàn-ketsoro natranake.
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
Añanaro anay ty ho saontsie’ay; Fa tsy mahafandahatse zahay ty amy ieñey.
20 Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
Hisaontsiañe hao te izaho hivolañe? Ihalalia’ t’indaty hao te hagedrañe.
21 Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
Tsy ho isa’e henaneo i hazavàñe mireandreañe an-kalo’ o rahoñeo; naho tsy ampisavae’ i tioke mihelañey.
22 Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
Havolamenañe ty boak’ avaratse añe; aman’engeñe maharevendreveñe t’i Andrianañahare.
23 Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
Tsy lefe’ay tsikaraheñe ‘nio i El-Sadai, Jabahinak’ an’ ozatse, fe tsy olañe’e ty zaka naho ty havantañañe vokatse.
24 Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
Aa le mañeveñe ama’e ondatio; leo raike tsy haoñe’e t’ie manao kante an-troke.
