Job 37
1 Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
Badai membuat hatiku gentar dan jantungku berdebar-debar.
2 Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
Dengarlah suara Allah, hai kamu semua; dengarlah guruh yang keluar dari mulut-Nya.
3 Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
Ke seluruh langit, dilepaskannya kilat-Nya; dikirim-Nya petir-Nya ke ujung-ujung dunia.
4 Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
Kemudian, terdengar suara-Nya menderu, bunyi megah guntur dan guruh; dan di tengah suara yang menggelegar, petir berkilat sambar-menyambar.
5 Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
Karena perintah Allah, maka mujizat terjadi, hal-hal ajaib yang tak dapat kita fahami.
6 Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
Salju jatuh ke bumi atas perintah-Nya; hujan lebat turun atas suruhan-Nya.
7 Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
Dihentikan-Nya pekerjaan manusia, supaya mereka tahu bahwa Ia sedang bekerja.
8 Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
Juga binatang liar masuk ke dalam lubang dan gua, dan berlindung di dalam sarangnya.
9 Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
Dari selatan keluar angin taufan dan dari utara hawa dingin yang mencekam.
10 Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
Napas Allah membekukan permukaan air yang luas, mengubahnya menjadi es yang keras.
11 Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
Mega dimuati-Nya dengan air, dan awan bercahaya diterangi petir.
12 Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
Awan-awan melayang ke seluruh dunia, atas perintah Allah mereka bergerak ke mana-mana.
13 Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
Allah memberi hujan untuk membasahi tanah, atau juga untuk menghukum umat manusia; mungkin pula untuk memperlihatkan kepada mereka, betapa besar kasih-Nya yang tetap untuk selamanya.
14 Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
Diamlah sebentar, hai Ayub, dan dengarkanlah; perhatikanlah keajaiban-keajaiban Allah.
15 Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
Tahukah engkau bagaimana Allah memberi aba-aba, sehingga kilat memancar dari awan dan mega?
16 Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
Tahukah engkau bagaimana awan-awan melayang hasil keahlian Allah yang mengagumkan?
17 du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
Tidak, engkau hanya dapat mengeluh kepanasan apabila bumi dilanda oleh angin selatan.
18 Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
Dapatkah engkau seperti Allah membentangkan cakrawala dan mengeraskannya seperti logam tuangan atau kaca?
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
Ajarlah kami apa yang harus kami katakan kepada Allah; tak ada yang dapat kami jelaskan, pikiran kami hampa.
20 Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
Tak mau aku memohon bicara kepada Allah jangan-jangan Ia mendapat alasan membuat aku celaka.
21 Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
Kini cahaya langit sangat terang sehingga menyilaukan mata; angin membersihkan cuaca dengan hembusannya.
22 Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
Sinar keemasan muncul di utara, dan kemuliaan Allah mengagumkan hati kita.
23 Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
Sungguh besar kuasa Allah kita; tak sanggup kita menghampiri-Nya, Ia jujur dan adil senantiasa; tak pernah Ia menindas manusia.
24 Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
Itulah sebabnya Ia patut dihormati oleh siapa saja, dan orang yang mengaku arif, tak dihiraukan-Nya."
