< Job 37 >

1 Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
Mon cœur en est tout tremblant, et il bondit hors de sa place.
2 Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
Écoutez, écoutez le bruit de sa voix, et le grondement qui sort de sa bouche!
3 Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
Il l'envoie sous tous les cieux, et son éclair va jusqu'aux extrémités de la terre.
4 Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
Puis, sa voix rugit; il tonne de sa voix magnifique, et il n'épargne pas ses éclairs, quand retentit sa voix.
5 Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
Dieu tonne de sa voix merveilleusement; il fait de grandes choses, que nous ne comprenons pas.
6 Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
Il dit à la neige: Tombe sur la terre; il le dit aux ondées, aux fortes ondées.
7 Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
Il ferme la main de tous les hommes, afin que tous les hommes, ses créatures, le connaissent,
8 Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
Et les bêtes se retirent dans leurs tanières, et elles demeurent dans leurs repaires.
9 Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
Des profondeurs du Sud vient la tempête, et des vents du Nord vient le froid;
10 Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
Par son souffle, Dieu forme la glace, et l'eau qui s'étendait est resserrée.
11 Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
Il charge d'humidité la nue; il disperse les nuages, pleins de ses éclairs,
12 Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
Et ceux-ci se promènent de tous côtés, selon ses directions, pour faire tout ce qu'il commande, sur la face de la terre habitée;
13 Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
Que ce soit pour châtier, ou pour rendre sa terre fertile, ou pour exercer sa bonté, il leur fait atteindre le but.
14 Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
Prête l'oreille à cela, Job: arrête-toi, et considère les merveilles de Dieu.
15 Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
Sais-tu comment Dieu les prépare, comment il fait briller la lumière de sa nue?
16 Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
Sais-tu comment se balancent les nuages, cette merveille de celui dont la science est parfaite?
17 du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
Comment tes vêtements sont chauds quand il endort la terre par le vent du Midi?
18 Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
As-tu étendu avec lui les cieux, fermes comme un miroir de métal?
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
Apprends-nous donc ce que nous devons dire de lui: car nous ne saurions préparer des discours du sein de nos ténèbres.
20 Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
Voudrais-je qu'on lui rapportât ce que je dis? Jamais homme voulut-il être englouti?
21 Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
Et maintenant on ne peut regarder le soleil brillant dans les cieux, quand un vent a passé et les a purifiés,
22 Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
Quand une lueur d'or vient du septentrion. Il y a en Dieu une majesté redoutable.
23 Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
Le Tout-Puissant! nous ne pouvons l'atteindre; il est sublime en puissance, en droit, en justice; il n'opprime personne.
24 Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
C'est pourquoi les hommes le craignent. Mais il ne regarde pas ceux qui sont sages en leur cœur.

< Job 37 >