Job 37

1 Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.

C’Est aussi ce qui jette la frayeur dans mon cœur et le fait vivement tressauter.

2 Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.

Ecoutez attentivement le grondement de sa voix et le roulement qui sort de sa bouche.

3 Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.

Il le prolonge sous toute la voûte des cieux, et ses éclairs brillent jusqu’aux extrémités de la terre.

4 Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.

A leur suite, c’est un bruit qui rugit: il tonne de sa voix majestueuse, et quand cette voix se fait entendre, il ne les retient plus.

5 Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.

Dieu fait retentir merveilleusement la voix de son tonnerre; il accomplit de grandes choses qui dépassent notre connaissance.

6 Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.

Car il dit à la neige: "Apparais sur la terre!" II envoie la pluie abondante, ses puissantes averses.

7 Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.

Alors il paralyse les bras de tous les hommes, afin que ces hommes, son œuvre à lui, apprennent à le connaître.

8 Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.

Et les fauves rentrent dans leur tanière et se terrent dans leur gîte.

9 Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.

L’Ouragan surgit de ses retraites, le froid est amené par les vents d’aquilon.

10 Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.

Au souffle de Dieu se forme la glace et se contractent les nappes d’eau.

11 Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.

Il charge aussi la nue de vapeurs humides, dissémine ses nuages que traversent les éclairs.

12 Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:

Et ces nuages se déplacent en tourbillonnant sous son impulsion, en vue de leur besogne, pour exécuter ses ordres sur la surface du globe terrestre.

13 Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.

Il les suscite tantôt comme un fléau pour la terre, tantôt comme une source de bienfaits.

14 Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!

Ecoute, Job, tout ceci; lève-toi et considère les merveilles de Dieu.

15 Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?

Comprends-tu les lois qu’il leur impose et comment il fait briller ses nuages lumineux?

16 Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?

Comprends-tu les déploiements de la nuée, les prodiges de Celui qui possède la science parfaite?

17 du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?

Toi, dont les vêtements deviennent trop chauds, dès que la terre recouvre le calme sous l’influence du midi,

18 Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?

pourrais-tu lui aider à étendre les cieux, solides comme un miroir de métal?

19 Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.

Apprends-moi ce que nous pourrions lui dire: dans les ténèbres où nous sommes, nous manquons d’arguments.

20 Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?

Devra-t-on lui rendre compte quand je parle? Jamais homme a-t-il demandé à être anéanti?

21 Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.

Or donc, personne ne peut regarder le soleil qui brille radieux dans le ciel, lorsque le vent qui passe l’a nettoyé.

22 Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.

Si l’or vient du septentrion, Dieu, lui, demeure couvert d’une redoutable majesté.

23 Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.

Le Tout-Puissant, nous ne pouvons l’atteindre, lui qui est grand par la force; mais le droit et la parfaite justice, il ne les écrase point!

24 Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.

C’Est pourquoi les hommes le révèrent; quant à lui, il n’abaisse ses regards sur aucun des prétendus sages.