Job 37

1 Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.

À cause de cela aussi mon cœur tremble, et tressaille comme s’il sortait de sa place.

2 Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.

Écoutez donc le bruit éclatant de sa voix et le grondement qui sort de sa bouche!

3 Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.

Il le dirige sous tous les cieux, et son éclair, jusqu’aux extrémités de la terre:

4 Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.

Après lui une voix rugit. Il tonne de sa voix majestueuse, et il ne retient pas ses éclairs quand il fait entendre sa voix.

5 Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.

Dieu tonne merveilleusement de sa voix, faisant de grandes choses que nous ne comprenons pas.

6 Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.

Car il dit à la neige: Tombe sur la terre! et aussi aux averses de pluie, et aux averses des pluies de sa force.

7 Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.

Il met un sceau sur la main de tout homme, afin que tous les hommes connaissent son œuvre.

8 Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.

Les bêtes sauvages rentrent dans leurs gîtes, et demeurent dans leurs repaires.

9 Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.

Des chambres [du midi] vient le tourbillon, et des vents du nord, le froid.

10 Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.

Au souffle de Dieu se forme la glace, et la largeur des eaux se resserre.

11 Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.

Il charge d’eau le nuage; sa lumière dissipe les nuées;

12 Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:

Et sous sa conduite elles tournoient en tout sens, pour accomplir leur œuvre, tout ce qu’il leur commande sur la face du cercle de la terre,

13 Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.

Soit qu’il les fasse venir comme verge, ou pour sa terre, ou en bonté.

14 Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!

Écoute ceci, Job; tiens-toi là, et discerne les œuvres merveilleuses de Dieu.

15 Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?

Sais-tu comment Dieu les a disposées et comment il fait briller l’éclair de sa nuée?

16 Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?

Comprends-tu le balancement des nuages, les œuvres merveilleuses de celui qui est parfait en connaissance, –

17 du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?

Pourquoi tes vêtements sont chauds quand il donne du repos à la terre par le vent du midi?

18 Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?

As-tu étendu avec lui la voûte céleste, aussi ferme qu’un miroir de fonte?

19 Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.

Fais-nous savoir ce que nous lui dirons! Nous ne savons préparer [des paroles], à cause de [nos] ténèbres.

20 Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?

Lui racontera-t-on que je parle? Si quelqu’un lui parle, il sera sûrement englouti.

21 Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.

Et maintenant on ne voit pas la lumière brillante, elle est [cachée] dans les nues; mais le vent passe et les [chasse, et] produit un ciel clair.

22 Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.

L’or vient du nord; – par-devers Dieu est la majesté terrible.

23 Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.

Le Tout-puissant, nous ne le trouvons pas; grand en force, en jugement et en beaucoup de justice, il n’opprime pas.

24 Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.

C’est pourquoi les hommes le craindront; aucun des sages de cœur ne le contemplera.