Job 37
1 Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
A ce spectacle, mon cœur est tout tremblant, il bondit hors de sa place.
2 Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
Ecoutez, écoutez le fracas de sa voix, le grondement qui sort de sa bouche!
3 Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
Il lui donne libre carrière sous l’immensité des cieux, et son éclair brille jusqu’aux extrémités de la terre.
4 Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
Puis éclate un rugissement, il tonne de sa voix majestueuse; il ne retient plus les éclairs, quand on entend sa voix;
5 Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
Dieu tonne de sa voix, d’une manière merveilleuse. Il fait de grandes choses que nous ne comprenons pas.
6 Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
Il dit à la neige: « Tombe sur la terre; » il commande aux ondées et aux pluies torrentielles.
7 Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
Il met un sceau sur la main de tous les hommes, afin que tout mortel reconnaisse son Créateur.
8 Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
Alors l’animal sauvage rentre dans son repaire, et demeure dans sa tanière.
9 Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
L’ouragan sort de ses retraites cachées, l’aquilon amène les frimas.
10 Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
Au souffle de Dieu se forme la glace, et la masse des eaux est emprisonnée.
11 Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
Il charge de vapeurs les nuages, il disperse ses nuées lumineuses.
12 Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
On les voit, selon ses décrets, errer en tous sens, pour exécuter tout ce qu’il leur commande, sur la face de la terre habitée.
13 Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
C’est tantôt pour le châtiment de sa terre, et tantôt en signe de faveur qu’il les envoie.
14 Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
Job, sois attentif à ces choses; arrête-toi, et considère les merveilles de Dieu.
15 Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
Sais-tu comment il les opère, et fait briller l’éclair dans la nue?
16 Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
Comprends-tu le balancement des nuages, les merveilles de celui dont la science est parfaite,
17 du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
toi dont les vêtements sont chauds, quand la terre se repose au souffle du midi?
18 Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
Peux-tu, comme lui, étendre les nuées, et les rendre solides comme un miroir d’airain?
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
Fais-nous connaître ce que nous devons lui dire: nous ne saurions lui parler, ignorants que nous sommes.
20 Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
Ah! qu’on ne lui rapporte pas mes discours! Un homme a-t-il jamais dit qu’il désirait sa perte?
21 Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
On ne peut voir maintenant la lumière du soleil, qui luit derrière les nuages; qu’un vent passe, il les dissipe.
22 Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
L’or vient du septentrion; mais Dieu, que sa majesté est redoutable!
23 Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
Le Tout-Puissant, nous ne pouvons l’atteindre: il est grand en force, et en droit, et en justice, il ne répond à personne!
24 Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
Que les hommes donc le révèrent! Il ne regarde pas ceux qui se croient sages.
