Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
Ka naʻe fai ai pe ʻe Elihu ʻene lea, ʻo ne pehē,
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
“Ke ke kātaki siʻi pe au, pea te u fakahā kiate koe ʻaia ʻoku toe ʻiate au ke lea ʻaki koeʻuhi ko e ʻOtua.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
Te u ʻomi ʻa ʻeku ʻilo mei he mamaʻo, pea te u tuku ʻae māʻoniʻoni ki hoku Tupuʻanga.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
He ko e moʻoni ʻe ʻikai hala ʻa ʻeku ngaahi lea: ko ia ia ʻoku haohaoa ʻi he ʻilo ʻoku ʻiate koe.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
“Vakai, ʻoku māfimafi ʻae ʻOtua, pea ʻoku ʻikai te ne manukiʻi ha tokotaha: ʻoku māfimafi ia ʻi he mālohi mo e poto.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
ʻOku ʻikai te ne fakatolonga ʻae moʻui ʻae angakovi: ka ʻoku ne foaki ʻae totonu ki he masiva.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
ʻOku ʻikai toʻo ʻe ia hono fofonga mei he māʻoniʻoni; ka ʻoku nau ʻi he ngaahi tuʻi ʻi he nofoʻanga fakaʻeiʻeiki; ʻio, ʻoku ne fakatuʻumaʻu ʻakinautolu ke taʻengata, pea kuo hakeakiʻi ʻakinautolu.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
Pea kapau kuo haʻi ʻaki ʻakinautolu ʻae ngaahi ukamea fakamaʻu, pea fakamaʻu ʻaki ʻae ngaahi afo ʻoe mahaki;
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
ʻOku ne fakahā ai kiate kinautolu ʻenau ngaahi ngāue, mo ʻenau ngaahi talangataʻa ʻaia kuo nau angatuʻu ai.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
ʻOku ne fakaava honau telinga foki ki he akonaki, pea fekau ke nau tafoki, pea fekau ke nau tafoki mei he angahia.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Kapau te nau talangofua pea tauhi ia, te nau fakaʻosi honau ngaahi ʻaho ʻi he monūʻia, mo honau ngaahi taʻu ʻi he fiemālie.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
Pea kapau ʻe ʻikai te nau talangofua, te nau ʻauha ʻi he heletā, pea te nau mate taʻemaʻu ʻae ʻilo.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
“Ka ko e kau loto mālualoi ʻoku nau fokotuʻu ʻae houhau: ʻoku ʻikai te nau tangi ʻi heʻene haʻisia ʻakinautolu.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
ʻOku nau mate ʻi he kei talavou, pea ʻoku ʻi he kau taʻemaʻa ʻa ʻenau moʻui.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
ʻOku ne fakamoʻui ʻae mahaki ʻi hono mahaki, pea ne fakaava honau telinga ʻi he taʻomia.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
Pea ka ne ke pehē, kuo ne hiki foki koe mei he potu ʻapiʻapi ki he potu ʻataʻatā, ʻaia ʻoku ʻikai ʻi ai ha ʻapiʻapi; pea ko ia ʻe ʻi ho keinangaʻanga ʻe pito ia ʻi he ngako.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
“Ka kuo ke fakakakato ʻae fakamaau ʻoe kau angakovi: ko e fakamaau mo e angatonu ʻoku na puke koe.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
“Koeʻuhi ʻoku ai ʻae houhau, ke ke vakai telia naʻa ne toʻo atu koe ʻi heʻene tā: pea ka pehē, ʻe ʻikai faʻa fakahaofi koe ʻe he huhuʻi lahi.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Pea ʻe manako ia ki hoʻo ngaahi koloa? ʻIkai ʻi he koula, pe ko e mafai kotoa pē ʻoe mālohi.
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
ʻOua naʻa ke holi ki he pō, ʻaia kuo motuhi ai ʻae kakai mei honau fonua.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Ke ke vakai, ke ʻoua naʻa ke tokanga ki he angahia: he kuo ke tomuʻa fili ia ʻi he mahaki.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Vakai, ʻoku hakeakiʻi ʻe he ʻOtua ʻi hono mālohi: ko hai ʻoku akonaki ʻo hangē ko ia?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Ko hai kuo ne tuʻutuʻuni kiate ia ʻa hono hala? Pe ko hai te ne faʻa pehē, ‘Kuo ke fai angahala?’
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
“Ke ke manatu ke fakaongolelei ʻa ʻene ngāue, ʻaia ʻoku mamata ki ai ʻae kakai.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
ʻE faʻa mamata ki ai ʻae tangata kotoa pē, ʻe faʻa vakai ki ai ʻae tangata ʻi he kei mamaʻo.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Vakai, ʻoku lahi ʻae ʻOtua, pea ʻoku ʻikai te tau faʻa ʻiloʻi ia, pea ko e lau ʻo hono ngaahi ʻaho ʻoku taʻefaʻahakule.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
He ʻoku ne toʻo hake ʻae ngaahi mosiʻi vai: ʻoku nau huaʻi hifo ʻae ʻuha ʻo fakatatau ki he mao ʻo ia:
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
ʻAia ʻoku tō hifo ʻe he ngaahi ʻao, pea ʻuha lahi ki he tangata.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Pea ʻe faʻa ʻilo koā ʻe ha taha hono folahi atu ʻoe ngaahi ʻao, pe ki he longoaʻa ʻo hono nofoʻanga?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Vakai, ʻoku ne folahi atu ʻa ʻene maama ki ai, pea ʻoku ne ʻufiʻufi ʻae kilisitahi.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
He ʻoku ne fakamaau ʻae kakai ʻaki ʻae ngaahi meʻa ni; ʻoku ne foaki ʻae meʻakai lahi ʻaupito.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
ʻOku ne ʻufiʻufi ʻae maama ʻaki ʻae ngaahi ʻao; pea ne fekauʻi ia ʻi heʻene hoko ʻi he vahaʻa ke ʻoua naʻa ulo.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
Ko hono longoaʻa ʻoku ne fakahā ia, ko e houhau lahi ki he angahala.
