< Job 36 >

1 Og Elihu blev ved og sagde:
Entonces Eliú continuó:
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
Espérame un poco y te diré más, porque aún queda algo por decir en defensa de ʼEloha.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
Desde lejos traeré mi saber y atribuiré justicia a mi Hacedor,
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
porque en verdad mis palabras no son falsas. Contigo está Uno que es perfecto en conocimiento.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Ciertamente ʼEL es poderoso, pero no desprecia a nadie. Es poderoso en la fuerza del entendimiento.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
No otorga vida al perverso, pero hace justicia a los afligidos.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
No aparta sus ojos de los justos. Los hace sentar con reyes en el trono para siempre, y serán exaltados.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
Si están presos con grilletes y atrapados con cuerdas de aflicción,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
los reprende por su obra y por sus transgresiones, porque se exaltaron a sí mismos.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
Les abre el oído a la corrección y los exhorta a devolverse de la iniquidad.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Si escuchan y se someten, acaban sus días en prosperidad, y sus años en deleites.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
Pero si no escuchan, perecen a filo de espada o por su ignorancia.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
Los impíos de corazón atesoran ira, no claman cuando Él los ata y
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
mueren en la juventud. Sus vidas terminan entre los sodomitas con rituales paganos.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Él libra a los afligidos en su aflicción. Abre sus oídos en la opresión.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
También te sacará de las garras de la angustia a un lugar espacioso y abierto, para servirte una mesa llena de sustancia.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
Pero si tú estás lleno del juicio que merece el perverso, el juicio y la justicia se apoderan de ti.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Por lo cual, teme, no sea que en su ira te quite de un golpe, del cual no te pueda librar ni un gran rescate.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
¿Será suficiente tu clamor para librarte de la angustia o todas las fuerzas de tu poder?
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
No anheles la noche en la cual los pueblos desaparecerán de su lugar.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Cuídate de no volver a la iniquidad, porque escogiste ésta en vez de la aflicción.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Ciertamente ʼEL es exaltado en su poder: ¿Quién es un Maestro como Él?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
¿Quién le señala el camino? ¿Quién le dirá jamás: Cometiste injusticia?
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Acuérdate de engrandecer su obra, de la cual los hombres cantan.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
Todos los hombres la contemplan. Los humanos la miran desde lejos.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Mira, ʼEL es exaltado, y nosotros no lo conocemos. El número de sus años es inescrutable.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
Él atrae las gotas de agua, y a la lluvia convierte en vapor
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
que destilan las nubes, y vierten en abundancia sobre los hombres.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
¿Quién entenderá el despliegue de las nubes y el estruendo de la bóveda celeste?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Ciertamente, despliega su rayo en ella y cubre las profundidades del mar.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
Con tales cosas gobierna a los pueblos y da alimento en abundancia.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
Cubre con sus manos el rayo y lo lanza certero hacia su blanco.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
El trueno anuncia su presencia, el ganado también, con respecto a la tormenta que se levanta.

< Job 36 >