Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
Erihu akaenderera mberi achiti:
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
“Imbondiitirai mwoyo murefu kwechimwezve chinguva, ipapo ndichakuratidzai kuti pane zvimwe zvakawanda zvokutaura, ndakamiririra Mwari.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
Ruzivo rwangu runobva kure; ndichati Muiti wangu akarurama.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
Muzive kuti mashoko angu haasi enhema; akakwana pazivo ari pakati penyu.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
“Mwari ane simba asi haazvidzi vanhu; ane simba, uye anozadzisa zvaakaronga.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
Haaregi vakaipa vari vapenyu, asi anopa vanotambudzika kodzero dzavo.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
Haabvisi meso ake pane vakarurama; anovagadza pamwe chete namadzimambo uye anovasimudzira nokusingaperi.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
Asi kana vanhu vakasungwa nengetani, vakabatwa zvakasimba netambo dzokutambudzika,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
iye anovaudza zvavanenge vaita, kuti vatadza nokuzvikudza zvikuru.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
Anovaita kuti vateerere kurayirwa, uye anovarayira kuti vatendeuke pane zvakaipa zvavo.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Kana vakateerera uye vakamushumira, vachapedza mazuva avo ose mukubudirira uye makore avo vari mukugutsikana.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
Asi kana vasingateereri, vachapera nomunondo, uye vachafa vasina zivo.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
“Vasina umwari mumwoyo yavo vanochengeta pfundipfundi, kunyange paanovasunga, havaridzi mhere kuti vabatsirwe.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
Vanofa panguva yeujaya hwavo, pakati pezvifeve zvechirume zvepashongwe.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Asi vaya vanotambudzika anovarwira pakutambudzika kwavo; anotaura kwavari panguva yokurwadziwa kwavo.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
“Ari kukukwezva kubva pamuromo wenhamo, kuti akuise panzvimbo yakasununguka isina zvipinganidzo, pazvivaraidzo zvetafura yenyu izere nezvokudya zvakaisvonaka.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
Asi zvino waremedzwa nokutonga kwakafanira vakaipa; kutonga uye kururamisira zvakubata iwe.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Uchenjere kuti parege kuva nomunhu anokunyengera nepfuma; usarega fufuro huru ichikutsausa.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Ko, pfuma yako kana kushingaira kwesimba rako zvingakutsigira kuti urege kutambudzika here?
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Rega kushuva usiku, kuti ukwekweredzere vanhu kure nemisha yavo.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Chenjera kuti urege kudzokera kune zvakaipa, izvo zvaunoda pachinzvimbo chokutambudzika.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
“Tarira, Mwari anosimudzirwa musimba rake. Ndianiko mudzidzisi akafanana naye?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Ndianiko akamuratidza nzira dzake, kana akati kwaari, ‘Makanganisa imi?’
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Rangarira kukudza basa rake, iro rakarumbidzwa navanhu munziyo.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
Marudzi ose avanhu akariona; vanhu vanoritarisa vari kure.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Haiwa, Mwari mukuru kupfuura kunzwisisa kwedu! Kuwanda kwamakore ake hakuverengeki.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
“Anokwevera madonhwe emvura kumusoro, anoshanduka achinaya semvura kuhova;
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
makore anodurura unyoro hwawo uye mvura yakawanda inonaya pamusoro pavanhu.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Ndianiko anganzwisisa kuparadzira kwaanoita makore, namatinhiriro aanoita ari mudenga rake?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Tarirai maparadziro aanoita mheni yake pamativi ake, ichituhwina makadzika megungwa.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
Ndiyo nzira yaanotonga nayo ndudzi neyaanodziriritira nayo nezvokudya zvakawanda.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
Anozadza maoko ake nemheni agorayira kuti irove paanoda.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
Kutinhira kwake kunozivisa dutu remvura riri kuuya; kunyange mombe dzinoratidza kusvika kwaro.
